Manden og giganten

Rumforskere hjælper biologerne

Det store gennembrud for ECOCEAN-projektet kom, da Brad Norman i 2002 indledte et samarbejde med computerprogrammøren Jason Holmberg og astronomen Zaven Arzoumanian fra NASA. De to rumforskere organiserede og automatiserede databasen, så Brad Norman ikke længere selv behøvede sidde og sammenligne hvert nyt foto med alle de eksisterende fotos i databasen for at identificere hvalhajen på billedet.

Forskerne brugte en algo­ritme, som egentlig kortlægger de stjernemønstre,­ der bliver opfanget af Hubble-teleskopet. Algo­ritmen registrerer nu med samme præci­sion, hvor de hvide pletter på et vel­defineret område af hvalhajens krop er placeret. Når en dykker indsender et foto, sammenligner algoritmen placeringen af pletter med samtlige fotos i databasen og afgør, hvilket af de 1900 registrerede individer, det nye foto viser.

Hvalhajer egner sig godt til foto­identifikation. De er store og fredelige og opholder sig ofte nær havover-fladen. Og så er de umådeligt langsomme. Trods deres enorme korpus svømmer de med en marchhastighed på blot tre-seks kilometer i timen og er dermed et af de få store havdyr, som mennesket kan svømme­ fra.

I april 2009 afslørede Brad Norman og hans kolleger imidlertid, at hvalhajen ikke altid er så langsom. De fire forskere udstyrede 11 hvalhajer med avancerede datamålere, som otte gange i sekundet registrerede fart, acceleration, retning, dybde og slag med halen.

Brad Normans ECOCEAN-database kan identificere hvalhajer ud fra et foto ved at sammenholde pletternes unikke mønster med andre fotos af samme individ.

Kæmpen er en djævel på bunden

Kombinationen af de forskellige typer måledata viste overraskende, at hval­hajen lufter sin indre fartdjævel, når den dykker ned på dybt vand. Den drøner simpelt hen ned og op igen med intensive slag med halen og minder mere om en dykkende havfugl end om en fisk.

Andre målinger har afsløret, at hval­hajen regelmæssigt dykker ned på 1000 til 1500 meters dybde. Undervejs åbner den munden op til 30 gange hvert minut, sluger en mundfuld vand og presser det ud gennem gællespalterne, der fungerer som filter. Alle dyr, som er større end 2-3 mm, bliver opfanget af filteret og slugt.

Ingen ved, hvor hurtigt hvalhajer ­vokser på deres diæt af æg, krebsdyr og småfisk, men de kan blive fra 12 og ­måske op til 18 meter lange. Biologerne regner med, at deres levealder er 60 til 100 år. Som så meget andet, der vedrører hval­hajens livscyklus, er det dog baseret på gæt. Først i 1995 opdagede biologerne fx, at hval­hajer ikke lægger æg, men føder levende unger.

Men med ECOCEAN-databasen, data­målere og ikke mindst Brad Normans utrættelige engagement vil der sandsynligvis blive færre gæt og mere konkret viden om verdenshavenes blide kæmpe i de kommende år.

• Forrige Side 2 af 2