Curiosity er nu landet godt på Mars, men det betyder ikke, at den nu straks kører ud i landskabet. I de kommende dage, måske uger, har den nogle forberedende opgaver.

Det 4,5 meter store varmeskjold er netop afkastet og fotograferet af Curiosity. Det skete to et halvt minut før landingen og afstanden til varmeskjoldet er 16 meter. Kilde NASA

For det første skal Curiosity gennemgå et helbredscheck, hvor man kontrollerer, at alle instrumenter har overlevet den 8 måneder lange rejse og den voldsomme landing. Det vigtigste er at få den store antenne rettet mod Jorden, så Curiosity kan kommunikere direkte uden at bruge en af de andre marssonder som relæsatellit.

En anden vigtig opgave er at rejse masten med de store kameraer, så Curiosity for alvor kan se sig omkring. Desuden skal nogle gennemsigtige støvbeskyttere afkastes. De var nødvendige under landingen, hvor der blev hvirvlet en del støv op, men de forringer jo billedkvaliteten.

Dernæst skal der sendes panoramabilleder af landingsområdet tilbage til Jorden. Først når de er undersøgt godt vil man planlægge den første køretur. Strålingen på overfladen skal måles, og data om lufttryk, temperatur og vind skal indsamles.

Fra sin høje på godt 300 km over Mars har MRO fanget Curiosity med fuldt udfoldet faldskærm på vej mod overfladen. Kilde NASA

Men det er vist ikke noget helt dårligt gæt, at Curiositys første mål bliver at køre rundt i omegnen og finde og tage nærbilleder af alle de dele, der blev efterladt ved landingen: Kranen, faldskærmen og varmeskjoldet. Satellitten MRO har faktisk allerede fra en højde af godt 300 km taget et imponerende skarpt billede, der viser både Curiosity og alle de øvrige dele.

Det er sandsynligt, at den egentlige udforskning af Mars først begynder om en måneds tid.

En ny tidsregning

Efter den første begejstring over den vellykkede landing venter der nu forskerne på JPL en lang og krævende periode med at styre Curiosity gennem marslandskabet. Kilde NASA

Med Curiositys landing på Mars begynder en ny tidsregning for forskerne på kontrolcentret i Californien. Der er tradition for, at kalde et marsdøgn for en Sol. En Sol er med en længde på 24 timer 37 minutter en smule længere end døgnet her på Jorden. Uventet har det vist sig, at det i virkeligheden er lidt vanskeligt at tilpasse sig en ny døgnrytme, også selv om den kun afviger med godt en halv time fra det jordiske døgn.

Landingsdøgnet kaldes nu for Sol 0, og Curiosity skulle meget gerne komme frem til Sol 687, for så er der gået et helt år på Mars. I modsætning til sine to små forgængere Spirit og Opportunity får Curiosity sin energi fra Plutonium-generatorer. Med fem kg Plutonium om bord skulle der være energi nok til flere marsår, og så undgår man også problemerne med det svage sollys om vinteren og støvet, som virkelig kan nedsætte solcellernes effekt.

De mest optimistiske forskere håber en levetid på 3-4 marsår, hvor Curiosity i princippet skulle kunne køre 50-100 km rundt i det store Gale krater.
Men inden vi når så langt, skal Curiosity klare den største udfordring, nemlig at nærme sig og køre i hvert fald et stykke op ad det over fem kilometer høje centralbjerg Mount Sharp. Her er der lagdelte aflejringer, som viser, hvordan klimaet på Mars har udviklet sig over de sidste næsten 4 milliarder år, fra dengang Mars var ”våd og varm”, og til det nuværende kolde ørkenklima.

Det et netop Mount Sharp, der har været hovedgrunden til at vælge Gale-krateret som mål. Næsten ingen andre steder får man nemlig Mars geologiske – og måske biologiske – forhistorie serveret så koncentreret.

Klik på videoen herover og se NASA's egen fortælling om landingen.