Præcis til tiden kl. 16.02 lørdag 26 november startede den hidtil største marsbil Curiosity sin over 8 måneder lange rejse mod Mars. Atlas 5 raketten sendte først Curiosity ind i en lav bane om Jorden. Kun 20 minutter senere blev rakettens sidste trin tændt igen, og kursen blev sat mod Mars.

Atlas 5 raketten opsender Curiosity fra Cape Canaveral med kurs mod Mars. Kilde: NASA

Når Curiosity når frem til Mars den 5 august 2012, vil ankomsten blive ”six minutes of terror”. Sådan omtaler holdet bag Curiosity den landingsmanøvre, der skal bringe den 900 kg tunge marsrover til landing i Gale krateret.

Metoden, der går under navnet ”Sky Crane”, har aldrig været prøvet før. Når Curiosity møder marsatmosfæren med en fart på 21.000 km i timen, bliver den bremset af et varmeskjold. I en højde på 10 km foldes en faldskærm ud, men den frigøres i en højde på 1,8 km. Nu er resten op til kranen.

Curiosity sænkes ved brug af lange liner fra Sky Crane ned til overfladen af Mars. Kilde: NASA

Med bremseraketter sænkes farten, indtil kranen hænger næsten stille 20 meter oppe. Derefter fires Curiosity ned i nogle lange liner. Den lander forhåbentlig på alle seks hjul, så den straks kan begynde sin udforskning af Mars. Lettet for vægten af roveren får bremseraketterne kranen til at stige op, så den efter en kort flyvetur kan falde ned i en sikker afstand fra Curiosity.

Et godt sted at lande

Det har taget NASAs bedste eksperter flere år at udvælge landingsstedet, det 154 km store Gale krater, der befinder sig kun 4 grader syd for ækvator på Mars. Krateret er meget dybt, og i midten rejser sig et næsten fem kilometer højt bjerg – og det er netop det, som har lokket astronomerne. For bjerget er lagdelt, og giver dermed et fantastisk overblik over den geologiske historie på Mars.

Den lange køretur fra kraterets dybe bund mere end fire km under overfladen og hen til bjerget bliver dramatisk, fordi ruten fører Curiosity gennem et meget ujævnt terræn med kløfter og skråninger. Men belønningen kommer, når bilen nærmer sig centralbjerget.

For foden af bjerget finder vi de ældste aflejringer med en alder på 3-4 milliarder år. Målinger fra rummet har vist, at der er tale om leraflejringer, der dannes når vand nedbryder klippematerialet. Her vil Curiosity måske finde de hidtil bedste spor af den tid, hvor Mars måske havde søer og have. Hvis der overhovedet findes fossiler på Mars, er det nok i disse ældgamle lag, de vil dukke op. Højere oppe møder Curiosity aflejringer af sulfater og karbonater. Sådanne aflejringer dannes, når mineralholdigt vand fordamper.

I det hele taget gælder det, at jo højere Curiosity kommer op, jo yngre bliver aflejringerne. Målinger fra de satellitter, der kredser om Mars viser, at aflejringerne vidner om en gradvis udtørring af Mars til det nuværende ørkenklima. I det hele taget er Curiositys tur op ad bjerget blevet sammenlignet med den oplevelse, en geolog har ved at vandre fra bunden af Grand Canyon og op til overfladen.

Gale krateret, hvor Curiosity skal lande indenfor den gule ellipse. Bemærk det fem kilometer høje centralbjerg i midten. Kilde: NASA

Den vigtigste nye opgave Curiosity skal løse er at finde organiske stoffer på overfladen. De to Viking-rumsonder fandt ingen spor af organiske stoffer, da de landede i 1976, og det fik videnskabsmænd til at forkaste andre målinger, der ellers tydede på liv. Finder Curiosity organiske stoffer med sine langt mere følsomme instrumenter, vil det være et afgørende skridt for dem, der håber at finde liv på Mars.

Atomkraft skal sikre lang levetid

I modsætning til sine to forgængere Spirit og Opportunity er Curiosity atomdrevet. Den har to Plutonium generatorer, og det gør bilen uafhængig af støvstorme. Det er sket flere gange, at de to små marsbiler næsten er gået i stå, fordi deres solpaneler blev dækket af støv. Heldigvis blæste det meste af støvet væk igen, men over længere tid kan det ikke undgås, at solcellerne bliver stadig mere dækket af støv og dermed mindre effektive.

Netop på grund af Plutonium generatorerne skulle Curiosity være sikret en levetid på mindst to år og en kørelængde på minimum 20 km. Men når man tænker på, hvordan især Opportunity med en forventet levetid på tre måneder foreløbig har klaret snart 8 år og 33 km på Mars, så er der håb om, at Curiosity også vil køre rundt i det enorme Gale krater med en gennemsnitsfart på 30 meter om dagen de kommende mange år.