Europa har sin egen rumhavn i Sydamerika. Den ligger i Fransk Guiana kun fem grader nord for ækvator. Rumhavnens officielle navn er Guiana Space centre, men ofte kaldes den blot Kourou efter den nærmeste by. På den ene side af rumhavnen er der en tæt jungle og på den anden side Atlanterhavet. Rumhavnen er netop bygget meget tæt på kysten, fordi raketterne sendes ud over havet. Fra rumhavnen kan man se over til den berygtede straffekoloni Djævleøen, hvor tusinder af straffefanger omkom.

Kort over Fransk Guiana med hovedstaden Cayenne. Rumhavnen ligger ved Kourou. Kilde: ESA

I dag er Djævleøen fortid, og den europæiske rumstyrelse ESA gør alt, hvad de kan for at udbygge rumhavnen til et topmoderne anlæg, der kan klare den hårde konkurrence i det 21. århundrede. I mange år har Kourou kun kunnet opsende Ariane-raketter, men nu har ESA indviet hele to nye startramper: Den ene rampe til at opsende den russisk byggede Soyuz-raket og den anden rampe til Europas nyeste raket, Vega.

Ariane, Soyuz og Vega er tre raketter af meget forskellig størrelse, og sammen kan de dække langt de fleste behov for at opsende satellitter – lige fra de største på 20 ton til de mindste på kun et par hundrede kg. Desuden har Kourou en enestående god beliggenhed så tæt på ækvator: Jordens rotation giver raketterne en gratis hjælp på 1700 km i timen til starthastigheden.

Mange satellitter skal sendes ind i en bane over ækvator – det gælder således alle TV-satellitter. For sådanne opsendelser giver Kourous beliggenhed en prisbesparelse på 15 % i forhold til Cape Canaveral på 28 graders nordlig bredde og hele 40 % i forhold til det store russiske rumcenter Baikonur på 46 graders nordlig bredde.

Soyuz og Vega åbner nye markeder

Opsendelse af Ariane 5 raket. Kilde: ESA

Ariane 5 er en meget stor og dyr raket med en startvægt på 780 ton. Derfor anvendes Ariane næsten udelukkende til at opsende store TV-satellitter til den geostationære bane 36.000 km over ækvator. Desuden bruges Ariane til at opsende de 21 ton tunge forsyningsrumskibe til rumstationen ISS. Men det er kun en lille del af det moderne satellitmarked.

Soyuz raketten er med en startvægt på godt 300 ton betydeligt mindre end Ariane. Men Soyuz har en passende mellemstørrelse, der er god brug for. På den første Soyuz-opsendelse i oktober medførte Soyuz to europæiske Galileo-satellitter, der er begyndelsen på Europas eget GPS system. På sin anden opsendelse i december opsendte Soyuz den franske spionsatellit Pleiades 1 sammen med flere mindre satellitter til elektronisk overvågning.

Soyuz anvendes typisk til at opsende satellitter på 3-7 ton. Men der er også et stort marked for mindre satellitter på op til to ton. Dette marked skal dækkes af den Italiensk konstruerede Vega-raket. Vega har en startvægt på kun 136 ton og tre trin med fast brændstof bygget i Europa samt et fjerde trin med flydende brændstof bygget i Ukraine.

Den Europæiske Vega raket klar på rampen før opsendelsen 13 februar. Kilde: ESA

Vega blev første gang opsendt i februar med en lang række små satellitter, deriblandt en italiensk satellit til at efterprøve Einsteins relativitetsteori. Men forude venter mange opgaver, især opsendelsen af mindre videnskabelige satellitter og satellitter til jordovervågning.

Mange afgørelser venter

Med Soyuz og Vega har Europa taget et vigtigt skridt til sikre deres andel af markedet for satellitopsendelser, som i dag er noget man bare køber, der hvor prisen er bedst. Men forude venter store afgørelser: Skal Europa satse på at videreudvikle den store Ariane 5, som har tjent Europa godt i mange år – eller skal man i stedet gå videre til en måske mindre, men også mere moderne Ariane 6.

Størrelsen er ikke uden betydning. For hvis Europa nogen sinde skal opbygge sit eget bemandede rumprogram, så har vi brug for en raket på størrelse med Ariane 5 – men på den anden side kan det måske bedre betale sig at satse på en mindre raket, hvis man ønsker at stå stærkt på det kommercielle marked. Så om man vælger Ariane 5 eller 6 , vil være afgørende for Europas fremtid i rummet.