Det er ikke alt astronomerne kan forudberegne. Det går fint med at beregne Solens opgang og nedgang og planeternes bevægelser, men det er umuligt at beregne, hvornår den næste supernova i nærheden af Solen vil eksplodere.

Supernovaer er ganske farlige naboer. Det vil bestemt gå hårdt ud over livet her på Jorden, hvis en supernova eksploderer inden for en afstand på 100 lysår – men nu har astronomerne opdaget en ny type supernovaer, kaldet hypernovaer, der i visse tilfælde kan være farlige selv over en afstand på 8-10.000 lysår.

En supernova kan være farlig for livet her på Jorden, fordi der ved eksplosionen ikke bare udsendes lys, men også røntgen og gammastråling samt store mængder atomare partikler, der bevæger sig med en hastighed tæt på lysets hastighed. Røntgen og gammastrålingen kan ødelægge ozonlaget i atmosfæren og desuden sætte gang i dannelsen af giftige kvælstofilter i atmosfæren. Der er faktisk en teori om, at en supernova eller hypernova for 440 millioner år siden var årsag til et af de fem store tilfælde af masseuddøen af liv her på Jorden.

Men hvor sikre er vi, når nu astronomerne kender til godt 25 supernovakandidater i vor Mælkevej? Der er ingen tvivl om, at supernovaer kan udgøre en fare for livet på Jorden, men heldigvis er de meget sjældne. Det er i hvert fald en fare, der er langt mindre end faren for, at Jorden bliver ramt af en asteroide.

Mød kandidaterne

Hvis Betelgeuze bliver supernova, vil den lyse næsten lige så stærkt som fuldmånen på himlen

Det er klart, at supernovakandidaterne hører til de største og mest lysende stjerner i Mælkevejen – men det betyder nu ikke, at de alle er lige kendte. Den mest berømte er nok den røde kæmpestjerne Betelgeuze i stjernebilledet Orion. Når den eksploderer, bliver det som ”normal” supernova, og med en afstand på over 600 lysår vil den ikke være direkte farlig. Den vil komme til at lyse næsten så stærkt som fuldmånen, og vores ozonlag vil da også nok tage nogen skade, men i det store og hele vil både vi, dyr og planter overleve.

I virkeligheden har vi mere grund til at bekymre os om dobbeltstjernen IK Pegasi kun 150 lysår borte. Den ene af de to stjerner er en lille hvid dværgstjerne på størrelse med Jorden. Når dens ledsagestjerne svulmer op til en rød kæmpestjerne, vil store dele af den røde kæmpestjernes atmosfære ende på den hvide dværg, som herved kollapser i en enorm eksplosion. Men heldigvis har det lange udsigter, før IK Pegasi eksploderer, og til den tid vil den endda være betydeligt længere væk fra Jorden.

De øvrige ”almindelige” kandidater er så tilpas langt borte, at vi kan nøjes med at nyde synet på himlen, hvis vi skulle være så heldige at opleve en af dem eksplodere.

To hypernovaer – en måske farlig

En af de to stjerner i WR104 udslynger store mængder af gas og støv. Billedet dækker et område mindst dobbelt så stort som vort solsystem.

Hvis vi nu gerne vil have noget at bekymre os om, så har vi inden for en afstand af 8000 lysår to mulige hypernovakandidater, Eta Carina og WR104. Begge er sandsynligvis dobbeltstjerner, hvor den ene stjerne er en såkaldt Wolf-Rayet-stjerne. Wolf-Rayet stjerner hører til i stjernerens superliga med masser på over 30 solmasser og temperaturer op til 50.000 grader. De lyser intenst blåt og udsender store mængder gas til rummet.

Eta Carina, der er en dobbeltstjerne, er muligvis den mest imponerende, fordi den ene af de to stjerner har en masse på ca 120 solmasser og dermed næsten sikkert er en af Mælkevejens største stjerner. Der har været flere tilløb til et stort udbrud i Eta Carina, hvor stjernen er blusset kortvarigt op. Studiet af Eta Carina er vanskeligt, fordi begge stjerner er indhyllet i en tæt gassky.

Eta Carinas opførsel tyder på, at mindst en af de store stjerner er meget tæt på at blive hypernova - og når det sker, vil der udsendes to enormt kraftige jetter af atomare partikler. Selv over en afstand på 8000 lysår vil en sådan jet kunne udslette livet på Jorden – hvis jetten ellers ramte. Men heldigvis ser det ud til, at stjernernes rotationsakse, hvorfra jetterne kommer, ikke peger mod Jorden.

Så er WR 104 muligvis mere farlig, fordi her ser det ud til, at rotationsaksen har mere eller mindre retning mod Jorden. Det har ført til en del skriveri på nettet, men de nyeste observationer tyder på, at jetterne forhåbentlig kommer til at pege i en retning 30-40 grader fra retningen til Jorden.

Det farligste ved en hypernova er de jetter, stjernen udsender, når den kollapser til et sort hul

Så vi skal nok overleve både Eta Carina og WR104, men at en hypernova er en klasse over en almindelig supernova – og derfor ikke til at spøge med – fremgår af beregninger, der viser, at lyset fra disse 8000 lysår fjerne stjerner kan blive så stærkt, at vi kan læse avis om natten – bare ved lyset fra hypernovaen. Men vi bør nok sende en tanke til de civilisationer i Mælkevejen, der er så uheldige at blive ramt af jetten. For dem er det verdens undergang.