Ved at kombinere lyset fra fire teleskoper på Paranal observatoriet i Chile, har et hold europæiske astronomer taget de hidtil bedste billeder af en stjerne, der er ved at blive opslugt af en anden stjerne. De viser en stor rød kæmpestjerne som allerede har tabt mere end halvdelen af sin masse til en mindre, blå stjerne.

De fire teleskoper har hver et 1,8 meter stort spejl, men de er forbundet med lyslederkabler, så de tilsammen kan tage lige så skarpe billeder som et teleskop med et 130 meter stort spejl. Det giver mulighed for billeder, der er 50 gange skarpere end dem, Hubble teleskopet kan tage ude i rummet.

Astronomerne har brugt dette virtuelle teleskop til at studere dobbeltstjernen SS Leporis i stjernebilledet Lepus (Haren). De to stjerner kredser om hinanden med en omløbstid på 260 døgn i en afstand, der kun er lidt større end afstanden mellem Solen og Jorden.

Den store stjerne bliver opslugt af den lille

De to stjerner er ret forskellige. Den ene er en mindre og varm stjerne med en blålig farve, mens den anden er en stor rød kæmpestjerne med en forholdsvis lav temperatur på omkring 3000 grader. Den røde stjerne er i virkeligheden en ret lille og kompakt stjerne, der blot er omgivet af en meget udstrakt atmosfære.

De nye billeder viser, at denne tynde og rødglødende atmosfære når ud til godt en fjerdedel af afstanden mellem de to stjerner – omtrent svarende til Merkurs bane i vort solsystem. Det er lidt mindre end forventet, og det gør det svært at forklare, hvorfor den røde kæmpestjerne er godt i gang med at tabe sin atmosfære til den lille blå stjerne. Det er skønnet, at den blå stjerne allerede har spist omkring halvdelen af den store stjerne.

Derfor mener astronomerne nu, at den røde stjerne selv bærer en del af skylden, fordi den selv slynger stof ud i rummet gennem en meget kraftig såkaldt stjernevind. Det er denne vind, som den blå stjerne så opfanger. Tidligere har man antaget, at der næsten var en ”flod” af gas mellem de to stjerner.

En teknik med muligheder

Den russiske Spektr-R satellit. Den er udstyret med en 10 meter stor parabolantenne til observationer af radiobølger fra rummet. Kilde: NPO Lavochkin

Teknikken med elektronisk at koble flere teleskoper sammen har store muligheder. Der er intet i vejen for, at sammenkoble teleskoper, der ligger flere kilometer fra hinanden . Det er dog russerne, som har taget det til dato største skridt. Det er sket med opsendelsen i juli af satellitten Spektr-R. Det eneste instrument om bord på satellitten er en meget følsom radioantenne, beregnet til elektronisk at kunne sammenkobles med store radioteleskoper på Jorden.

For at skabe det størst mulige virtuelle teleskop har Spektr-R en meget aflang bane, der næsten fører den ud til Månens bane. Det giver mulighed for et virtuelt teleskop 30 gange større end Jordens diameter. Målingerne foretages i radioområdet, men i princippet ville det virtuelle radioteleskop kunne skelne en mønt på Månen.

Den første observation blev foretaget i november, hvor Spektr-R blev koblet til det 100 meter store radioteleskop nær Bonn i Tyskland. Der var tale om en prøvemåling af en fjern kvasar, og den gik helt efter planen. Dermed er vejen banet for at kunne studere sorte huller, selv i galakser mange millioner lysår borte.