I juli opdagede astronomerne ved hjælp af Hubble-teleskopet en ny lille måne omkring Pluto. Den ny måne er den femte i rækken, og har indtil videre fået navnet P5. Hermed er Pluto den isklode i Kupiterbæltet med det største antal måner – og det har givet rumforskerne noget at tænke over.

Tegning af New Horizons under forbiflyvningen af Pluto og Charon. Kilde: NASA

For tiden er rumsonden New Horizons på vej mod Pluto, med ankomst juli 2015. Lige nu befinder sonden sig mellem Uranus og Neptun, men når den ankommer til Pluto, får sonden meget travlt. New Horizons har nemlig en bane, der er næsten vinkelret på den plan, de fem måner kredser i – det er som at sigte mod en skydeskive, hvor hver cirkel svarer til banen for en af Plutos måner.

I hvert fald farer New Horizons gennem månesystemet på få timer med en fart på 14 km i sekundet eller over 50 000 km i timen. Det er så stor en fart, at sammenstød med selv en forholdsvis lille støvpartikel kan ødelægge sonden. Og det er her, problemet opstår - de mange små måner kan nemlig betyde, at Plutos omgivelser er meget støvede.

Hvor er støvet ?

Udsgten fra Plutos isdækkede overflade til den store måne Charon og de to mindre måner Nix og Hydra. Kilde: NASA

Da rejsen blev planlagt, kendte man kun til Pluto og den store måne Charon. Man forudså ingen støvproblemer, da både Pluto og Charon er store nok til at støv, der hvirvles op ved meteornedslag, vil falde ned igen.

Men så opdagede man først de små måner Nix og Hydra i 2005, P4 i 2011 og nu P5. Disse måner er så små, at støv, der hvirvles op fra dem ved meteornedslag, ikke vil falde ned igen, men ende i baner om Pluto. Hydra og Nix er omkring 100 km i diameter og P4 og P5 meget mindre, under 30 km i diameter.

Hver af disse måner har sikkert over årmillioner skabt et støvbælte. Dem kan man selvfølgelig forsøge at undgå, men hvis der er fem måner, er der helt sikkert også flere, endnu mindre måner, som meget sandsynligt ikke vil blive opdaget før New Horizons ankommer – og så kan det være for sent.

Rettidig Omhu

Forslag til frimærke, der skal markere forbiflyvningen af Pluto i juli 2015. Kilde: NASA

Som bekendt er der ikke noget så godt som rettidig omhu, og derfor er holdet bag New Horizons allerede begyndt at se på, hvad man kan gøre.

Sagen er den, at afstanden til Pluto er så stor, at data kun kan overføres meget langsomt. Derfor vil det tage næsten et år at få alle data fra Pluto tilbage til Jorden, så hvis der sker noget med New Horizons under forbiflyvningen, er alt tabt.

Første mulighed er at overføre i hvert fald nogle data allerede før forbiflyvningen – der bliver jo taget en del billeder i de sidste uger og dage før selve mødet.

Næste mulighed er at opstille en præcis model for støvet og New Horizons mulighed for at overleve. Denne mulighed kan forøges ved at dreje rumsonden, så den 2,1 meter store parabolantenne vender fremad, men det vil gå hårdt ud over mængden af data, der kan indsamles.

Tredje mulighed er i sidste øjeblik at dirigere New Horizons til at flyve forbi i en større afstand, også noget man nødigt vil gøre, da det betyder tab af mange vigtige data. For tiden skal New Horizons flyve forbi Pluto i en afstand på kun godt 12.000 km, lidt inden for Charons bane.

Men lige nu tænkes der og opstilles modeller for at New Horizons kan overleve – og alle krydser fingre for, at mødet kan gennemføres som planlagt.