Selv om sneen faldt tæt over rumcentret Baikonur i Kazakhstan, fik russerne den 14 november opsendt en ny besætning til ISS. Det var en meget vigtig opsendelse, hvis ikke rumstationen skulle ende med at være ubemandet i en periode. Den nuværende besætning på tre mand er nemlig nødt til at vende tilbage til Jorden senest den 22 november. Det er fordi deres Soyuz rumskib til den tid har været koblet til ISS i den maksimale tid, som sikkerhedsreglerne foreskriver.

Det sneede så tæt på Baikonur, at de tre kosmonauter måtte bære parkaer over deres rumdragter på den korte vej mod raketten. Temperaturen var et godt stykke under frysepunktet, og man kunne næsten ikke se en hånd for sig. Heldigvis var det til gengæld vindstille. Kilde: NASA TV

Problemet opstod i august, da en Soyuz raket fejlede ved opsendelsen af et Progress forsyningsrumskib. Det var en raket af nøjagtig samme type, som bruges til opsendelse af de bemandede Soyuz rumskibe. Det gav naturligvis en stor forsinkelse, idet det tog tid at finde og udbedre fejlen. Det hold, der nu er sendt op den 14 november skulle oprindeligt have været op den 22 september, men man måtte afvente en vellykket opsendelse af endnu et Progress rumskib. Den fandt sted den 30 oktober, og herefter var vejen banet.

Ombord på Soyuz rumskibet var to russere og en amerikaner. Kaptajnen er Anton Shkaplerov . Med sig har han Anatoly Ivanishin og den amerikanske rumfærgeveteran Daniel Burbank. Ivanishin udmærker sig i øvrigt ved, udover at være pilot, også at have eksaminer i økonomi, statistik og informationsteori.

Den ny besætning, fra venstre Ivanishin, chefen Shkaplerov og Dan Burbank. Kilde: NASA

Normalt har en ny besætning god tid til at vænne sig til livet ombord på ISS under kyndig vejledning af den tidligere besætning. Men denne gang skal overdragelsen ske på kun en uge.

”Jeg tror det bliver en stor udfordring, men vi har et godt hold bag os på Jorden” siger Burbank, der tidligere har fløjet to gange med rumfærgen. Det er nok en fordel, for hans to russiske kolleger er på deres første rumflyvning –med de tilvænningsproblemer det nu kan give i starten.

Den nye besætning vil kun være alene på ISS en måneds tid. Efter planerne skal endnu et Soyuz rumskib ankomme til rumstationen den 21 december med en besætning på tre mand. Dermed vil ISS være tilbage til sin normale tilstand med seks mand ombord.

Den russiske rumsonde Phobos Grunt nåede aldrig frem til sit mål, den lille marsmåne Phobos. Kilde: Roskosmos

Problemer med rumsonde til Phobos

Den 8 november opsendte Rusland deres første rumsonde mod Mars i 15 år. Planen var, at rumsonden Phobos Grunt skulle flyve til den lille marsmåne Phobos, og her indsamle mindst 100 gram materiale fra overfladen, som skulle sendes tilbage til Jorden. Phobos Grunt medfører også en lille kapsel fra den amerikanske forening The Planetary Society med bjørnedyr og andre små organismer, for at se, hvordan de tåler en lang rumrejse.

Desværre gik det ikke som forventet. En raket af typen Zenit sendte den 13 ton tunge rumsonde ind i en lav bane, mellem 200 og 350 km over Jorden. Herfra skulle rumsondens egen raketmotor så sende Phobos Grunt videre mod Mars. Præcist, hvad der er sket, ved man ikke, men rumsonden er i hvert fald blevet i sin bane om Jorden.

Selv om russerne har kæmpet hårdt for at løse problemet, har det ikke været muligt at komme i radiokontakt med Phobos Grunt, der nu nok må anses for tabt. Den europæiske rumstyrelse ESA har endda forsøgt at hjælpe russerne med at få kontakt til deres rumsonde gennem deres sporingsstationer i Fransk Guiana, Spanien og de Kanariske øer, men uden held.

Phobos Grunt befinder sig nu i en lav bane om Jorden og vil nok falde ned i løbet af næste måned. Af de 13 ton, som rumsonden vejer, er de 11 ton brændstof i form af de giftige stoffer nitrogentetraoxid og hydrazin. Heldigvis er der kun ringe risiko for at brændstoffet når hele vejen ned til Jorden. Det mest sandsynlige er nok, at brændstoffet vil eksplodere i en højde af 80 km over Jorden uden at gøre skade.

Den største skade ser ud til at være for det russiske rumprogram, der med tabet af den 900 millioner kroner dyre rumsonde er i en dyb krise. Det er nu 25 år siden russerne har haft en vellykket opsendelse af en rumsonde. Det skete i 1986, da de to rumsonder Vega 1 og 2 fløj forbi Venus med kurs mod Halleys komet.

De har derfor mistet en masse erfaring og ekspertise i at bygge og opsende rumsonder. Og nu kræver det en beslutning på højt politisk niveau, om man vil fortsætte mod planeterne eller overlade udforskningen af solsystemet til andre rummagter.