Alt udstyr på ISS kræver strøm, så da en af de fire strømfordelere satte ud, var det nødvendigt med en rumvandring.

ISS har otte solvinger. De sender strøm til fire store elektronikbokse, der fordeler strømmen videre til udstyret om bord. Elektronikboksene sidder udvendigt, og hver af dem fordeler strømmen fra to af de otte solpaneler. Uden den fjerde boks kan ISS kun udnytte strømmen fra seks af de otte paneler.

Heldigvis er ISS konstrueret, så panelerne giver et vist overskud af energi, så på den korte bane er det ikke noget stort problem at klare sig med kun seks solpaneler – selv om der skulle spares lidt på strømmen.

Der var ikke andet for end at gå på rumvandring, og opgaven tilfaldt Sunita Williams fra NASA og japaneren Akihiki Hoshide. Den 30 august begyndte de så på, hvad der skulle blive en af de længste rumvandringer nogensinde.

En forgæves rumvandring

Hoshide under rumvandring. Et af de sjældne billeder, hvor guldvisiret ikke er slået ned, så man kan se astronautens ansigt. Kilde: NASA

Det første problem opstod, da Hoshide skulle frigøre den 110 kg tunge defekte elektronikboks. Den var monteret for flere år siden og sad uventet godt fast. Hoshide kæmpede en brav kamp med de bolte, der holder boksen fast, og da han endelig fik boksen fri, mente kontrolcentet, at han nu havde opfyldt sig ugentlige kvote for motion.
Han var alene om denne opgave, for Sunita Williams havde travlt med at trække nogle elektriske kabler, der gør ISS klar til at modtage et russisk laboratoriemodul i 2013.

Hoshide anbragte sig så sammen med den defekte elektronikboks på den næsten 18 meter lange robotarm, som førte ham hen til en anden del af rumstationen, hvor han kunne aflæsse den defekte boks og hente en ny.

Da Hoshide kom tilbage med den nye box, var det så meningen at han og Williams skulle montere den, men igen drillede boltene. De sled virkeligt hårdt, men to af boltene ville bare ikke klikke på plads.

Sunita Williams under den anden rumvadring 5 september. Det ser ud, som rækker hun efter Solen. Kilde: NASA

De blev mere og mere forsinkede og måtte opgive både at udskifte et defekt kamera og tage billeder af den tropiske storm Isaac, som rumstationen fløj direkte hen over, da den passerede USA. Til sidst efter 8 timer 17 minutter måtte de dødtrætte vende tilbage med uforrettet sag. Det blev dermed den 3. længste rumvandring i rumhistorien.

”Failure is not an Option"

Hoshide (tv) og Williams (th) ved at gøre sig klar til rumvandring i luftslusen. De bliver hjulpet af Joe Acaba i midten (uden rumdragt). Kilde: NASA

Nu følte jordkontrollen sig hensat til de store dage I 1970, da de mirakuløst fik reddet astronauterne på Apollo 13. På centret følte man noget af den gamle ånd fra dengang, og man hørte også det berømte slogan ”Failure is not an Option”

Ingeniører og erfarne astronauter slog sig sammen og improviserede en løsning baseret på, hvad der var af udstyr på ISS – og her er det tandbørsten kommer ind i billedet. Man var næsten sikker på, at problemet skyldes små metalspåner, der blokerede den kontakt, boltene skulle monteres i. Og hvad bedre værktøj end en tandbørste findes til at fjerne metalspåner ?

Heldigvis havde astronauterne en reservetandbørste, og den tog de så med sig på en ny rumvandring den 5 september. De afmonterede boksen igen og fandt som ventet små metalspåner, som de så kunne fjerne med tandbørsten og ved at blæse med lidt kvælstof. Det var hårdt arbejde, og de blev tilbudt at vende tilbage og hvile sig, men de ville fortsætte - og til sidst lykkedes det. Denne anden rumvandring blev klaret på 6 ½ time.

Mens de var ved at gøre sig klar til denne rumvandring, svigtede et helt andet elektronikmodul, så man mistede strømmen fra det tredje af de otte solpaneler. Men den reparation, der også kræver en rumvandring, kommer først senere. Der er i det hele taget så meget reparations og vedligeholdelsesarbejde på ISS, at hver astronaut i gennemsnit kun har 2-3 timer om dagen til forskning og laboratoriearbejde.

Skiftedag

Landing af Soyuz i Kazakhstan. Lige før landingen tændes et par bremseraketter for at afbøde stødet. Det er udstødningen fra disse raketter, der hvirvler støv op. Kilde Roskosmos/NASA

Bare 10 dage senere vendte tre af de seks astronauter om bord på ISS hjem med et Soyuz-rumskib. Det var de to russere Gennady Padalka og Sergei Revin, der vendte hjem sammen med amerikaneren Joseph Acaba. Acaba er tidligere lærer, og det var ham, der styrede robotarmen under rumvandringerne. Samtidig blev Sunita Williams den nye chef på ISS, og i oktober vil tre nye astronauter ankomme med et nyt Soyuz-rumskib.

Sådan vil det fortsætte i hvert fald de næste fire år, indtil de nye amerikanske privatbyggede rumskibe er parate. Men det skal vi nu ikke snakke for højt om her i Europa – for vi valgte for flere år siden ikke at bygge en lille rumfærge, og der vil også gå mange år, før vi ser et japansk bygget bemandet rumskib.