Den 23 marts er det 100 år siden den tyske raketekspert Wernher von Braun (1912-1977) blev født. Von Braun og den russiske Sergei Korolev (1907-1966) var de to, der mere end nogle andre fik betydning for rumalderens begyndelse. Skal man sige det ganske kort, så gik von Brauns karriere fra at udvikle den tyske V-2 raket til at sende amerikanerne til Månen, mens Korolevs gik fra ophold i fangelejr i Sibirien til det første menneske i rummet.

På mange måder er det interessant at sammenligne vilkår og baggrund for de to rumpionerer. Von Braun var født ind i den tyske overklasse som søn af baron Magnus von Braun, der en overgang var landbrugsminister i Weimarrepublikken. Sergei Korolev kom fra mere beskedne kår som søn af en lærer. Men hvad de to havde til fælles, var en stor interesse for at bygge rumraketter. Tidligt finder vi begge som medlemmer af amatørraketforeninger. Men herefter skilles deres veje.

Tyskerne havde som bekendt tabt første verdenskrig, og nu forbød Versailles traktaten dem at bygge lang-trækkende artilleri. Men en begavet tysk officer fik så den begavede tanke at erstatte de store og tunge kanoner med raketter. For det var kendt, at unge tyske amatører eksperimenterede med raketter på nogle marker nord for Berlin. Her fik militæret øje på den unge von Braun, der virkede langt mere seriøs og teknisk kyndig end de øvrige. Han havde ikke det fjerneste mod at blive ansat af den tyske hær, blot han kunne få lov at udvikle sine raketter.

Fra raketklub til fangelejr

Sergei Korolev i kontrolrummet ved opsendelsen af den første kosmonaut Yuri Gagarin i april 1961. .

Også Sergei Korolev kom til at arbejde med at udvikle raketter under en af de bedst begavede officerer i Sovjet marskal Mikhail Tukhatjevskij. Det varede dog kun indtil 1937, hvor Tukhatjevskij blev udrenset af Stalin på grundlag af falske anklager. Alene fordi Korolev havde arbejdet under ham, blev han sendt til de berygtede Kolyma fangelejre langt ude i Sibirien.

Samtidig finder vi von Braun i Peenemünde ved den tyske Østersøkyst, hvor han har travlt med at udvikle den raket, der senere blev kendt som V-2. Undervejs steg han i graderne indenfor SS og endte som major. Det krævede mange menneskers medvirken at producere V-2, og de kom til at arbejde nærmest som slaver i det tyske anlæg Mittelverke, der mest mindede om en koncentrationslejr.

V-2 raketten og de ødelæggelser, den udrettede -her i Antwerpen.

Mange V-2 raketter blev sendt mod London og Antwerpen med alvorlige skader og omkomne til følge. Men i dag ved vi, at der omkom langt flere tyske arbejdere i Mittelverke end indbyggere i London.

Rumkapløbet indledes

Med armen i gips efter biluheld overgiver Wernher von Braun sig til amerikanerne.

Ved slutningen af 2. verdenskrig valgte Wernher von Braun at overgive sig til amerikanerne –ud fra det synspunkt, at det ville give ham den bedste mulighed for at arbejde videre med sine raketter. Amerikanerne, der godt kunne bruge hans erfaring, tog imod ham og sørgede for at hvidvaske hans fortid under Hitler.

Korolev var i mellemtiden takket være den berømte flykonstruktør Tupolev blevet frigivet fra Kolyma. Og nu viste det sig, at Stalin faktisk havde brug for ham. Russerne rådede nu også over atombomben, men de manglede raketten, der kunne sende bomben de 8000 km tværs over Atlanten til USA. Korolev undslog sig ikke, for også han så her en mulighed for at komme videre med sin drøm –at udvikle en stor rumraket.

Korolev sammen med Gagarin lige efter rumfærden i april 1961.

Det lykkedes, og Korolevs R7 raket kom til at indlede rumalderen med opsendelsen af Sputnik 1 og senere opsendelsen af det første menneske i rummet Yuri Gagarin. R7 raketten anvendes den dag i dag –dog i en forbedret udgave.

Præsident Kennedy og Månekapløbet

Von Braun havde i første omgang ikke fået lov at bygge en så stor raket som R7, men efter de første russiske triumfer i rummet havde amerikanerne fået nok. Den 25 maj 1961 satte præsident Kennedy Månekapløbet i gang, og von Braun blev nu af NASA sat til at udvikle den store Saturn 5 raket. Den sendte som bekendt amerikanerne til Månen i 1969.

For Korolev gik det mindre godt. Han forsøgte også at bygge en måneraket N1, men han døde før den første prøveflyvning. Derved blev han skånet for at se alle de første fire prøveflyvninger ende i enorme eksplosioner og kratere i Jorden. Derefter blev den russiske måneraket opgivet for altid.

Både von Braun og Korolev ofrede alt for deres drøm om at komme ud i rummet. De var begge dygtige ingeniører og store ledere, og de forstod at udnytte de politiske forhold til at fremme egne mål. Korolev måtte betale prisen med et helbred, der var blevet ødelagt af opholdet i fangelejren, men han har skabt sig et fornemt eftermæle. Von Braun huskes nok for sin indsats i månekapløbet, men også for at have udtalt: ”Jeg sigtede mod Månen, men ramte London”. Han fulgte som Korolev sin drøm, men eftermælet er ikke helt uden ridser i lakken.