Aber bruger parfume

1. september 2009

Brug af parfume er daglig rutine blandt edderkopaber i en mexicansk regnskov, hævder biologer, bl.a. Matthias Laska fra Linköping Universitet i Sverige. Forskerne har studeret en fritlevende abegruppes hverdag i nationalparken Parque de Flora y Fauna Silvestre Tropical, og efter 250 timers studier var parfumeringsrutinen tydelig. Parfumeringen udførtes af hanner, og proceduren var altid den samme. Hannen tyggede blade fra et ærtetræ, et trompettræ og fra vild selleri og smurte kroppen med de gennemvædede blade. Bladenes duft minder om lugten af de steroider, som hanaberne danner i kroppen, og derfor mener forskerne, at parfumen tiltrækker hunnerne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: