Monkey

Chimpanser hader snydepelse

Chimpanse: Aber har en veludviklet sans for retfærdighed.

Chimpanser bliver sure, hvis de føler sig snydt, og lægger ikke skjul på deres harme. Det viser et forsøg foretaget af psykologen og biologen Darby Proctor fra Emory University i USA.

Forskeren trænede to chimpanser i et spil, hvor to skulle give hinanden en af to farvede genstande, som derefter skulle gives til en forsker. Den ene genstand kunne byttes til tre bananskiver til hver abe, mens den anden udløste fem skiver til den ene og én skive til makkeren.

Chimpanserne valgte oftest genstanden, som gav en lige fordeling. I de få tilfælde, hvor en chimpanse opførte sig selvisk, hvæsede, skreg og spyttede makkeren efter den snydagtige abe.

Aber kan både grine og lege

Forsøg viser, at primater ligner mennesker på flere områder.

Kildrer: Aber er lige så kildne som mennesker. Bl.a. chimpanser og gorillaer skriger af grin, når de bliver kildret, viser et forsøg fra 2009.

Leger: I et forsøg lod forskere en flok rhesusaber lege med biler og bamser. Aberne opførte sig som børn: Hannerne kastede sig over bilerne, mens hunnerne foretrak at lege med bamserne.

Siger nej: Bonobomødre i tyske Leipzig Zoo ryster misbilligende på hovedet, når deres unger leger med maden i stedet for at æde den.

Afviser andre: Mandriller i britiske Colchester Zoo holder hånden for øjnene, når de vil være i fred for artsfæller. "Hold jer væk," betyder tegnet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: