Chimpanser husker bedre end mennesker

1. september 2009

Unge chimpanser husker bedre end universitetsstuderende. Det er forskere fra Primate Research Institute ved Kyotos Universitet kommet frem til. Tre chimpansemødre og deres unger deltog i forsøget, mens ni universitetsstuderende repræsenterede mennesket. Da alle chimpanser beherskede tallene fra et til ni, blev de udsat for en række test på en computerskærm, hvor det gjaldt om at huske tallenes rækkefølge. I én test blev tallene spredt tilfældigt ud over skærmen. Når forsøgsdeltagerne havde trykket på tallene, forsvandt de bag en hvid blok. Deltagerne skulle så huske, hvor tallene var gemt og huske rækkefølgen. De unge chimpanser huskede bedre end både de studerende og de voksne chimpanser. Forskerne forklarer de unge chimpansers evner med, at de nok har fotografisk hukommelse og derfor kan danne billeder af komplekse mønstre.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: