Chimpanser udviser ægte hjælpsomhed

1. september 2009

Primatologer fra Max Planck-instituttet i Leipzig har nu vist, at chimpanser hjælper andre, også når det har omkostninger for dem selv. Det er ellers en evne, man hidtil kun har tillagt mennesker. Forskerne testede i alt 36 chimpanser i alderen 3-20 år fra et center i Uganda. Aberne var født i det fri og kunne om dagen opholde sig i junglen. Samtidig testede forskerne lige så mange 18 måneder gamle menneskebørn. Begge grupper blev enkeltvis sat i en række situationer, der skulle demonstrere, om de ville hjælpe et fremmed menneske. I et forsøg tabte den fremmede en ting, så han ikke kunne nå den. Aber og børn hjalp for det meste og i lige stor grad personen. Altruistisk adfærd er altså ikke unikt menneskelig og kan ifølge forskerne være opstået tidligere end hidtil antaget.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: