Halvabe kan tælle til fem

1. september 2009

Ny forskning viser, at lemuren er en hel del klogere, end forskerne hidtil har troet. En 11 år gammel kattalemur ved navn Aristides har nemlig lært at bruge sin snude til at trykke billeder frem på en computerskærm i en helt bestemt rækkefølge. Når det lykkes, belønnes Aristides med en godbid af sin træner, psykologen Elizabeth Brannon fra Duke University Primate Center i North Carolina, USA. I øjeblikket kan Aristides huske op til fem billeder i en serie, og han lader til at blive dygtigere hele tiden. Lemuren hører ellers ikke til menneske-aberne, faktisk er den kun en halvabe. Aristides’ evner viser imidlertid, at en del af den intelligens, som kendetegner menneskeaber i dag, allerede var udviklet af en fælles forfader til lemurer og menneskeaber for 55 millioner år siden.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: