Har alle aber negle?

Har alle aber negle ligesom mennesker? Og hvordan kan det være, at primater har negle i stedet for kløer?

1. september 2009

Neglene er ifølge de fleste primatologer udviklet som et led i håndens gribefunktion, idet de giver støtte og beskyttelse til det yderste af fingrene og desuden gør det nemmere for os at klø og pleje os selv på kroppen. Menneskets tånegle har selvsagt ikke længere en gribefunktion, da vi har udviklet oprejst gang, men de yder dog stadig en god beskyttelse af det yderste af tæerne, som er meget udsatte for stød og slag. Alle primater har en eller flere flade negle på det yderste af deres fingre og tæer til at øge deres hænder og fødders gribefærdigheder. Faktisk bliver forekomsten af flade negle ofte brugt som en del af definitionen på gruppen af primater. Negle er udviklet fra kløer hos primaternes stamform, som var gnaverlignende insektædere. Primaternes nærmeste nulevenede slægtning er træspidsmusen (tupaiaen), som har mange træk fælles med primaterne, blandt andet en stor hjernekasse, men som et oprindeligt træk har den bevaret kløer på alle sine tæer. Disse kløer er, som kløerne hos mange andre pattedyr, effektive redskaber til at grave, skrabe og kravle op ad træstammer med. Selv om alle primater er karakteriseret ved at have negle, er det dog almindeligt, at primater har et miks af negle og klør på deres hænder og fødder. Således har aye-aye’en klør på alle sine fingre og tæer, undtagen på storetæerne, som har den obligatoriske negl. Primaternes negle ligner ikke alle vores relativt brede og flade negle. For eksempel er der en tendens til, at sydamerikanske aber har smallere negle end aber i Afrika og Asien.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: