Orangutanger lever i stammer

Indonesiske menneskeaber lever i små samfund med egen kultur og redskabsbrug

1. september 2009

Orangutangen går for at være abernes eneboer, men ny forskning viser, at den store abe faktisk er et dybt socialt væsen. Aben har omfattende kontakt med andre artsfæller, og livet igennem lærer dyrene af hinanden. I over 30 år har et internationalt forskerhold overvåget vildtlevende orangutanger på Borneo og Sumatra, og til forskernes store overraskelse har det vist sig, at de forskellige bestande har udviklet deres helt egne kulturer. Faktisk råder aberne over i alt 24 forskellige adfærdsmønstre, som dyrene har tillært ved at kommunikere med andre i flokken. Nogle af adfærdsmønstrene er praktiske og handler om, hvordan man ved hjælp af redskaber kan få nemmere adgang til mad, mens andre er ovre i den mere uhøjtidelige afdeling. Her er formålet lutter hygge og adspredelse, som fx i leg at hoppe af en faldende træstamme i sidste øjeblik eller at udstøde en pruttelyd med munden, når det er tid til at sove. En del af adfærdsmønstrene går igen i flere flokke, men de har ikke altid den samme betydning. Hvis en orangutang i den ene flok eksempelvis river et blad over, er det et signal om, at han er klar til at parre sig. I en anden flok er det blot et signal om, at man er parat til at lege. Tidligere forskning har vist, at også chimpanserne er kulturelle væsener. Med opdagelsen af orangutangens komplekse adfærdsmønstre mener forskerne nu, at menneskets kultur har rødder helt tilbage til for 14 millioner år siden, da orangutangen og de afrikanske menneskeaber stadig havde en fælles forfader.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: