Salamander eggs

Alger flytter ind i en salamander

Biologer har opdaget en ekstrem form for symbiose mellem en alge og en salamander

29. august 2011

To forskellige arter kan leve så tæt, at der er tale om en symbiose, hvor begge parter får noget ud af alliancen. Det har biologerne vidst længe. Men nu overrasker en lille alge og en salamander med en hidtil ukendt og udsædvanligt intim form for samliv.

Det er forskere fra bl.a. canadiske Dalhousie University i Halifax, der har opdaget partnerskabet mellem den encellede alge Oophila amblystomatis og den plettede salamander Ambystoma maculatum, der lever i det østlige Nordamerika. Disse to arter lever så tæt, at algen er flyttet ind i salamanderens celler. Salamanderens immunforsvar burde ellers afvise ethvert forsøg på invasion af dens celler, men det sker ikke.

Algae in salamander cells

Undersøgelser har vist, at både salamanderen og algen får meget ud af samlivet, og det er grunden til, at algen lukkes ind, siger forskerne. Algerne gør klar til entré, når salamanderne lægger deres æg i vand. Når salamanderfosterets nervesystem bliver dannet, frigiver fosteret kvælstof. Kvælstoffet bliver algens adgangsbillet, for algen guffer kvælstoffet i sig og stortrives.

Så meget kan forskerne se i deres mikroskoper, men præcis hvordan algen bærer sig ad med at komme ind i cellerne, ved man ikke. Som tak for kvælstof producerer algerne ilt og kulhydrater til salamandercellerne, og det har de brug for. Fosterceller, der ikke er blevet “inficeret” af alger, klækker fx langsommere, konstaterer forskerne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: