Begår lemminger virkelig kollektivt selvmord?

Man har tit hørt, at sultne lemminger kaster sig i døden fra stejle klippeskråninger. Er det sandt, eller er det blot endnu en myte?

1. september 2009

Beretningerne om lemmingers masseselvmord er næsten lige så slidstærke som historierne om elefanternes kirkegård. Og de har lige så lidt med virkeligheden at gøre. Lemminger er smågnavere, og antallet af dem svinger voldsomt fra år til år. Nogle år sker der en eksplosion i bestanden, og pludselig er der lemminger alle vegne. Det er i forbindelse med dette fænomen, at man kan opleve de berømte vandringer. Pludselig forlader lemmingerne deres vante tilholdssteder og begiver sig på vej. Først vandrer de enkelte dyr af sted for sig selv, men efterhånden slår de sig sammen i større og større grupper. Ifølge myten lader disse flokke sig ikke standse, så når dyrene kommer til havet, myldrer de bare ud i vandet til den sikre død. Men at det skulle forholde sig sådan, passer ganske enkelt ikke. Myten er blandt andet blevet holdt i live af Disneys naturfilm “Det hvide vildnis” fra 50’erne, hvor man så lemminger kaste sig ud over skrænter i hundredvis. Men nærmere undersøgelser har vist, at disse optagelser var arrangerede. Der stod simpelt hen mænd på toppen af skrænterne, som kastede spandevis af lemminger ud.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: