Når bjørne sover vinterhi, går kroppen på vågeblus med smarte kropstricks.

© Shutterstock

Bjørnens krop går på vågeblus under hi

En prop i endetarmen, ændringer i blodet og en vanvittigt lav hvilepuls gør, at bjørne kan trække stikket og gå i vinterhi uden at blive ramt af alvorlige komplikationer.

25. oktober 2017 af Jakob Mikael Espersen

På den nordlige halvkugle siger brune bjørne i øjeblikket nej tak til madfattige vintermåneder og går i hi. I månedsvis har bjørnene mæsket planter, fisk og bær i sig. 

Opfyldning af depoter er dog ikke bjørnenes eneste metode til at komme helskindet gennem luren. 

Smarte kropsmekanismer sikrer, at bjørne i hi kan skrue ned for basale livsfunktioner uden at tage skade. 

Celler bruger mindre ilt

Dyret nøjes med at trække vejret en-to gange i minuttet. Hvis mennesker ånder så sjældent, vil hjernen og andre organer med tiden blive nedbrudt af iltmangel. 

Få mange flere nyheder fra naturens fantastiske verden i Illustreret Videnskabs nyhedsbrev.

Gennem blodprøver har forskere afsløret spor af svovlbrinte i sovende bjørne, hvilket kan være svaret på det minimale iltforbrug. Svovlbrinten kan virke som en stopklods i mitokondrierne – cellernes energifabrikker, der omdanner ilt og næringsstoffer til energi.

Bjørne kan på den måde minimere cellernes iltforbrug til et niveau, hvor organerne stadig får ilt nok.   

Blodplader bliver glattere

Bjørnenes hi kan vare i over 100 dage. Hvis mennesker er sengeliggende i så lang tid, tykner blodet, hvilket fører til blodpropper. 

Men også her har bjørnen et trick. 

Ifølge forskere i Det Skandinaviske Bjørneprojekt forandres blodpladernes kemiske sammensætning, så blodet bliver glattere og mindre tilbøjeligt til at klumpe – selvom hjertet kun slår fem gange i minuttet.

For at undgå at skulle træde af i naturen danner bjørne i hi en prop af afføring. Kroppen lukker ned for udskilningen af affaldsstoffer, og bjørne danner derfor ikke urin under hi. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: