Down's syndrome

Findes der dyr med Downs syndrom?

Kan dyr også få Downs syndrom, eller er det kun mennesker?

Downs syndrom er en kromosomsygdom, som hos mennesker skyldes, at der er en ekstra kopi af kromosom 21 – eller dele af det.

Chimpansens genom ligner menneskets meget, og chimpansens kromosom 22 svarer til menneskets kromosom 21. Derfor kan man også forvente, at chimpanser kan have Downs syndrom.

Chimpanse med Downs syndrom?

Det er også sket, da hunchimpansen Jama blev født i fangenskab i USA i 1968. Den havde flere af de symptomer, man også finder hos mennesker med Downs syndrom. Fx kort hals, en såkaldt epikantisk hudfold ved øjet og hjerteproblemer.

Mus med Downs syndrom hjælper forskning

Mus ligner mennesker i mindre grad og har ikke et kromosom, der svarer direkte til et af menneskets. Musens kromosom 16 indeholder dog en del af de gener, som menneskets kromosom 21 indeholder.

Mus med tre eksemplarer af kromosom 16 dør i fostertilstanden og kan derfor ikke bruges til at undersøge Downs syndrom. Det har forskerne løst ved at lave en stamme af mus, der kun har et ekstra stykke af musekromosom 16 frem for hele kromosomet.

Disse mus har svært ved at lære at finde igennem labyrinter. Det viser, at de har nedsat indlæringsevne og lider af noget, der ligner Downs syndrom. Derfor kan man bruge musene til at studere de processer, som gør mennesker med Downs syndrom syge.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: