Edderkop i myreklæder

1. september 2009

Springedderkopper af arten Myrmarachne har udviklet en smart metode til at undgå at blive ædt: De minder så meget om en uspiselig myre, at rovdyr vælger dem fra. Både hunnen og hannen ligner myrer bortset fra et ekstra sæt ben, og bortset fra at hannen har to enorme klosakse. Rovdyr kan måske overse benene, men hvorfor klosaksene ikke afslører dyrets sande identitet, har været en gåde for biologer. Robert Jackson og Ximena Nelson fra Macquarie University i Australien satte sig for at undersøge sagen og placerede en død han og en død hun i et bur. Herefter lukkede de en særlig art rovedderkop, der har specialiceret sig i at gå efter myrer, der har tunge byrder at bære på, ind til de to lig. Rovedderkoppen lod hunnen være, men gik straks løs på hannen, og derfor tyder det på, at hannen med klosakse til forveksling ligner en myre, der bærer på en byrde.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: