Edderkop lugter sig frem til middagsbordet

Blomsterduft viser vej til byttedyrets gemmesteder

1. september 2009

Den milde duft af blomster tiltrækker ikke kun honningbier og sommerfugle. Også krabbeedderkopper lusker sig frem til kronbladene for at lægge sig på lur efter insekter. Nu har forskerne fundet ud af, at edderkopperne går målrettet efter duften af deres byttedyrs yndlingsblomster.

Læs mere om: Verdens største edderkop

Edderkopper og bier lugter ens

I et forsøg blev honningbier og krabbeedderkopper sat til at vælge mellem to ens hvide blomster, og næsten hver gang valgte de to dyr at sætte sig på samme plante. Da forskerne derefter dækkede blomsterne med gennemsigtig plastic, kunne hverken bier eller edderkopper længere kende forskel og begyndte at vælge forskellige steder at sætte sig. 

Edderkoppernes gode lugtesans giver dem altså større chance for at finde et måltid, men det er ikke deres eneste trick. De reflekterer også ultraviolet lys ligesom attraktive blomster, hvilket lokker insekterne hen til edderkoppen.


Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: