Spider in web

Hvorfor sidder edderkopper midt i spindet?

Nogle edderkopper gemmer sig uden for deres net, mens andre sætter sig midt i det.

19. juli 2010

Alle de edderkoppearter, der spinder fangnet, hører til blandt de meget få dyr i dyreriget, der laver fælder for at få føde. De edderkopper, der spinder hjulformede net, kaldes hjulspindere.

Læs mere om verdens største edderkop her! 

Når en hjulspinder er færdig med sit net, sætter den sig til at vente på, at små dyr skal flyve ind i det. Nogle arter har et gemmested uden for nettet. Det kaldes en retræte og kan fx være en hule, som edderkoppen har spundet af silke. Her kan den via en signaltråd mærke bevægelser i nettet.

Andre hjulspindere sidder ikke i en retræte, men sætter sig parat i hjulets navmidte. Det har formentlig den fordel, at edderkoppen bedre kan mærke bevægelser i nettet, idet hvert af dens otte ben hviler på en “ege” i hjulet. Herudover kan den sandsynligvis bedre bedømme, hvor i nettet et insekt er fanget, og kan komme til byttet i en fart. Det er en fordel, da nogle dyr hurtigt kan vriste sig fri af nettet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: