Giant spiderweb

Ny edderkoppeart bag rekordstore spind

Edderkop fra Madagaskar spinder det hidtil stærkeste materiale, man har fundet i naturen.

17. marts 2011

I Madagaskars østlige regnskove har biologer fra bl.a. Slovenian Academy of Sciences and Arts fundet en ny edderkoppeart, der laver karakteristiske hjulspind, videnskaben ikke har set magen til. Edderkoppen tilhører slægten Caerostris.

De bærende tråde i nettet er op til 25 meter lange, mens netarealet kan være næsten 3 m2, hvilket ifølge biologerne er det største hjulspind, der nogen sinde er målt. De gigantiske net gjorde forskerne interesseret i styrken af dens silketråde.

Fysiske undersøgelser af edderkoppens forankringstråde viste, at der er tale om det hidtil stærkeste biomateriale, man har fundet i naturen. Den nye edderkops silketråde er to gange stærkere end den hidtil stærkeste kendte silke og over 10 gange stærkere end kevlar. De mener derfor, at edderkoppens silke kan inspirere til udviklingen af nye stærke materialer. Edderkoppen har udviklet den stærke silke, fordi den sætter spindet op over vandløb, og det kræver ekstraordinært stærke net.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: