Moose

Hvorfor har elgen en pung under halsen?

Elgen har en bjælde under halsen. Hvad bliver den brugt til?

4. oktober 2012

Under elgens hals hænger en løs pung af hud beklædt med hår, som kaldes bjælden. Den har sin egen blodforsyning og er ofte udstyret med en såkaldt hale, der hos unge elge kan blive 30 cm lang og hænger som et pendul under halsen.

Hos ældre elge er halen kortere eller helt fraværende, men til gengæld er resten af bjælden større og mere busket. Da bjældens udseende varierer med køn og alder, mener forskerne, at elgene identificerer hinanden på bjældens form. Hos unge elge har hanner og hunner nogenlunde samme kropsstørrelse, og bjælden kan på den måde bruges til at vurdere køn og modenhed.

Desuden bruges bjælden muligvis til at sprede lugt. Forskere har observeret elgtyre, som i deres brunstperiode påfører urin på hårdækket af deres bjælde – formentlig for at sprede duftstofferne og øge chancen for at tiltrække hunner. Andre teorier går på, at bjælden har en termoregulerende funktion, eller at den er et evolutionært levn, som ikke længere har nogen anvendelse.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: