Flodheste bruger avanceret solcreme

Rødt sekret beskytter, køler og renser

1. september 2009

De gamle grækere mente, at flodhesten svedte blod. Det skulle forklare, hvorfor dyrene er rødbrune i ansigtet, bag ørene og på ryggen. Ny forskning viser dog, at forklaringen er knap så eventyrlig. Det rødlige sekret, som flodhestene udskiller, består nemlig hverken af sved eller blod, men er en kombination af solcreme, kølervæske og desinficerende middel. En kemisk analyse viser, at den tykke og klistrede substans indeholder to pigmenter – et rødt og et orange, som både beskytter dyret mod at blive overophedet og fungerer som et værn mod solens skadelige uv-stråler. Det røde pigment er også stærkt syreholdigt og modvirker bakterievækst. Flodhestene lever i det centrale Afrika og tilbringer en stor del af tiden under den brændende sol. Derfor er det praktisk med egen solcreme, og det rødlige sekret yder en god beskyttelse for dyrene. Den bakteriedræbende syre beskytter også mod infektioner, når de stridslystne dyr pådrager sig rifter og skrammer i kamp.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: