Ifrita kowaldi

Findes der egentlig giftige fugle?

Flere fuglearter på Ny Guinea indeholder giftstoffer.

Giftighed er normalt ikke noget, man forbinder med fugle, og der findes da heller ingen fugle, som lammer eller dræber deres bytte ved hjælp af gift. Ikke desto mindre har forskere inden for de seneste 20 år fundet flere fuglearter, der indeholder giftstoffer. Hidtil er de giftige fugle dog kun fundet på Ny Guinea.

De første fugle, som forskere fandt giftstoffer i, tilhører alle slægten Pitohui. Undersøgelser har vist, at giften især findes i fjerene på fuglenes bug, bryst og ben. Siden da er der fundet flere fuglearter, som er beslægtede med Pitohui-fuglene, som også indeholder giftstoffer.

Giftstofferne er forskellige slags batrachotoksiner. Forskerne mener ikke, at fuglene selv laver giften, men får den tilført via føde. Det er ligeledes usikkert, hvad fuglene bruger giften til. Et bud er, at den bruges til at bekæmpe parasitter og beskytte mod infektioner i hud og fjer. Et andet bud er, at giften beskytter fuglene mod rovdyr.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: