Fringillidae

Finker vælger afkommets køn

Når finke-hunner parrer sig med en han med en anden hovedfarve end dem selv, får de flere unger af hankøn end ellers.

28. august 2009

Hunnerne blandt australske pragtfinker foretrækker at parre sig med en han, der har samme hovedfarve som dem selv. Det giver nemlig det bedste genetiske match.

Hvis hunnen alligevel parrer sig med en han med en anden hovedfarve, er det især ungerne af hunkøn, der lider under det dårlige genetiske match. 80 pct. af dem dør tidligt.

Men hunnerne har et modtræk til dette: Når de parrer sig med en han, der har en anden hovedfarve, er de i stand til at få mere hanligt afkom.

I et forsøg på Macquarie University, hvor forskerne malede hannernes hoveder, så hunnerne troede, at de var et dårligt match, fik de 72 pct. hanligt afkom, selv om hannen i virkeligheden var det rigtige genetiske match.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: