Gøgevinge ligner et åbent næb

1. september 2009

Japanske forskere har opdaget et snedigt trick hos en lokal art gøg. Undersiden af gøgeungens vinge ligner et opspærret næb, og når værtsfuglen kommer med mad, åbner gøgeungen gabet og sitrer med den hævede vinge. Så ser det ud, som om der er endnu en sulten unge bag den, og gøgenungen får derfor et eksta måltid. Vores hjemlige gøg snyder sig også til mad. Efter den er blevet ruget ud i en fremmed fugls rede, puffer den sine adoptivsøskende ud og skriger højt for at få mest muligt mad. Den strategi dur imidlertid ikke for den japanske gøgeart, fordi rederne ligger på jorden,og skrig vil påkalde rovdyr. Det har ifølge de japanske forskere fået gøgen til at udvikle vingetricket.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: