Hvorfor knuser fugle ikke deres æg?

Æg er jo ret skrøbelige. Hvordan kan fugle ruge på dem, uden at de bliver knust under vægten?

1. september 2009

Et æg er betydeligt stærkere, end man egentligt skulle tro. Formen og den glatte skal betyder, at æg kan tåle et ganske stort tryk, så længe det er jævnt fordelt over hele skallen, og det er præcis, hvad der sker, når en fugl lægger sig på det. Reden er blød, og under fuglen ligger ægget i nogle svage fordybninger på undersiden, hvor fjerene mangler. Desuden ligger fugle ikke på æg i egentlig forstand. De kryber nærmest sammen oven på dem. Når en fugl lægger sig ned, ligger den ikke på siden, som pattedyr ofte gør. Den kan heller ikke dreje benene ud til siden og lægge sig direkte ned på bugen. I stedet bøjer den benet i hælledet, så den hviler på den nederste del af benet, tarserne, og på tæerne. Langt det meste af fuglens vægt bæres altså af fødderne og benene, så trykket på skallen er ret begrænset. I øvrigt er fugle meget lette dyr i forhold til deres størrelse, så trykket bliver under ingen omstændigheder ret stort.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: