Ingeniør giver skamskudt ørn en ansigtsløftning

1. september 2009

Tre år efter at en krybskytte skød dens næb af, kan ørnen Beauty igen leve op til sit navn. Den syv kilo tunge rovfugl, som tilhører arten skaldet ørn, har nemlig fået et kunstigt næb, der ikke alene pynter, men også gør, at Beauty selv kan tage føde til sig, drikke og pudse sine fjer. Den skamskudte og døende ørn blev fundet i Anchorage i Alaska i 2005 og bragt til et dyreinternat, hvor den blev håndfodret med laks i skiver. Da den amerikanske ingeniør Nate Calvin fra Idaho hørte om fuglen, besluttede han sig for at lave en protese til den. Han tog afstøbninger af det resterende næb, og ved hjælp af computerprogrammer designede han et nyt, der siden blev formet af nylonkomposit. Protesen blev fæstnet til den tilbageværende næbstump med titanium- og guldstifter. Erstatningen er dog kun midlertidig, idet ørnen senere skal udstyres med et næb i et endnu mere hårdført materiale.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: