hovedløse høns

Kan høns løbe rundt uden hoved?

Ja, høns kan faktisk løbe forvildede rundt uden hoved. Hvordan kan det nu hænge sammen?

6. august 2015 af Anne Lykke

Helt op imod et minut. Så længe kan høns, der har fået hugget hovedet af, faktisk løbe rundt og baske med vingerne.

Høns behøver ikke hjernen for at bevæge sig

Fænomenet skyldes, at kroppen kun skal bruge hjernen til at starte, stoppe og korrigere en bevægelse. De kredsløb af nerver, som findes mellem såkaldte sanseceller og musklerne i kroppen "ved" altså, hvordan de skal bevæge sig uden hjernen.

Derfor kan hønen fortsætte bevægelserne uden hjernens indblanding, så længe der er ilt og energi til rådighed i kroppens depoter.

Hovedløs kylling nægtede at dø

En amerikansk bonde oplevede faktisk fænomenet i ekstrem grad i 1945, da han forsøgte at slagte en kylling. Da slaget fra øksen faldt, ramte han lidt forkert og efterlod det meste af hjernestammen intakt på dyrets krop.

Selv uden hoved var den resterende smule hjerne nok til, at fuglen levede og kunne gå omkring. Bonden madede den med en pipette direkte i det blotlagte spiserør, og kyllingen kunne selv trække vejret gennem det blottede luftrør. Faktisk levede dyret, der fik tilnavnet 'Miracle Mike', i bedste velgående i halvandet år.

Liv efter døden?

Det er ikke kun høns, der kan virke særdeles levende, selvom de ikke burde være det.

Forskning viser fx, at tanker flyver rundt i hjernen mange sekunder efter at døden er indtruffet. Læs mere om de levende døde her:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: