Kolibrien husker som en elefant

1. september 2009

biologi For første gang er det lykkedes at påvise et dyrs evne til både at huske, hvor noget er sket og hvornår. Den skarpe hukommelse er opdaget hos den rødbrune koli-bri, der hver sommer opholder sig i Rocky Mountains. Her havde skotske forskere opsat otte kunstige blomster i forskellige farver, som automatisk blev fyldt med sukkervand hhv. hvert 10. og hvert 20. minut. Blomsterne sad i tilfældig rækkefølge, men det viste sig hurtigt, at kolibrierne regnede ud, hvornår hvilken blomst blev fyldt, for efterhånden blev blomsterne kun besøgt, umiddelbart efter at sukkervandet kom frem. Rotter og primater kan huske, hvor noget findes, men det har hidtil ikke været muligt at påvise tidshukommelse hos dyr. For kolibrien er denne hukommelse en stor evolutionær fordel, fordi dens energiforbrug er så stort, at den ikke kan spilde tid på at besøge blomster uden nektar.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: