Giant ibis, truede fugl, natur

Biolog udpeger verdens mest truede fugle

En papegøje, der ikke kan flyve, og en kondor på størrelse med et lille motorfly ligger blandt de øverste på top-100-listen over verdens mest truede fugle.

19. august 2014

Hjælp fra genetisk data

Ved hjælp af genetiske data har et internationalt forskerhold udpeget de fugle, som har færrest nulevende slægtninge, og som samtidig er i størst risiko for helt at uddø.

Verdens i alt 9993 fuglearter indgår i forskningsprojektet, der viser, at Indonesien, Australien og New Zealand er hjemsted for flest af de, i et evolutionært perspektiv, sjældne arter.

Ikke alle arter kan reddes

“Eftersom vi ikke kan redde alle arter fra at blive udryddet, bør vi fokusere særligt på disse, fordi de er fuldstændigt uerstattelige,” understreger biologen Arne Mooers, som har været drivkraften bag listen, der har taget syv år at lave.

Fuglene i top-100 er fundet i mere end 170 lande.

De 5 mest truede arter

1. Kæmpeibis: Med cirka 200 voksne fugle tilbage er den over én meter høje kæmpe-ibis stærkt truet.

2. Nykaledonisk uglesvale: En gådefuld art, som biologerne ikke har set i det fri siden 1998. Den 30 cm høje fugl har hjemme på øen Ny Kaledonien.

3. Californisk kondor: Med et vingefang på næsten tre meter er fuglen på størrelse med et mindre fly. 435 californiske kondorer lever i dag.

4. Kakapo: også kaldet uglepapegøje: Kakapo er verdens største papegøje med en længde på 64 cm. 125 eksemplarer findes i dag i live.

5. Kagu: Få hundrede kaguer lever på øen Ny Kaledonien i Stillehavet. Trods de normalt udviklede vinger kan den mågelignende fugl ikke flyve.

Kan kloning redde truede dyrearter? Få svaret her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: