Galleri: Dovendyr på sanatorium

Dovendyret er designet til et stressfrit liv i toppen af trækronerne, men sådan er det sjældent længere. Mennesket har fældet skovene og udsat de “dovne” dyr for både foragt og mishandling. I Costa Rica forsøger verdens eneste kombinerede plejestation og reservat for dovendyr at give de særprægede dyr en ny chance.

27. marts 2012

Set fra et menneskeligt synspunkt lever dovendyr det ultimative sorgløse driverliv: De laver ikke andet end at klatre langsomt rundt i trækronerne og spise blade. Dovendyrene, som lever i den central- og sydamerikanske jungle, er også enegængere, så de ser kun sjældent hinanden og kommer ikke op at slås.

De er ganske vist forsvarsløse, men da de lever højt oppe i trækronerne, kan de færreste rovdyr nå dem. Og sådan har dovendyr klaret sig fint i millioner af år, men nu er det slut. Dovendyrene har problemer i den moderne verden.

Flere og flere dovendyr mister livet, i takt med at skovområder bliver ryddet til landbrug, veje og bebyggelser. En del dyr bliver fx dræbt, når træerne, de hænger i, bliver fældet. Samtidig bliver dyrenes territorier klippet i stadig mindre stykker, så dovendyrene må ned og gå på jorden, når de skal fra træ til træ. På jorden er de lette ofre for biler og rovdyr. Og selv hvis dovendyrenes træer bliver stående, kan dyrene støde på elledninger, der ligner genveje til det næste træ, men som i virkeligheden er rene dødsfælder.

Dovendyrene er imidlertid ikke uden forbundsfæller. Siden 1992 har Judy Avey-Arroyo drevet dovendyrreservatet “The Sloth Sanctuary of Costa Rica”, hvor tilskadekomne og forældreløse dyr bliver plejet og om muligt udsat i naturen igen.

Reservatet startede egentlig ved et tilfælde. Judy Avey-Arroyo, der drev et lille hotel med guidede ture i den lokale regnskov, fik i 1991 overdraget en forældreløs dovendyrunge, som nogle piger havde fundet. Ungen blev en stor turistattraktion, og det varede ikke længe, før flere dovendyr fandt vej til Judy Avey-Arroyo. I 1992 blev reservatet så officielt åbnet, og siden er det blevet udvidet.

Mennesker mishandler dyrene

Menneskenes byggeaktiviteter er ikke det eneste problem for dovendyrene – faktisk er menneskets holdning til dyret ofte den største trussel. Selvom dovendyr er ret almindelige i mange sydamerikanske lande, er de genstand for overtro og fordomme. Dyrene bliver fx opfattet som dovne og derfor ikke værdige til respekt.

Det har ført til utallige tilfælde af grove mishandlinger, fortæller den britiske zoolog Rebecca Cliffe fra Swansea University i Wales. Hun har arbejdet på reservatet som led i et forskningsprojekt ledet af Rory Wilson. Cliffe oplyser, at centeret har modtaget dovendyr, der er blevet tævet med køller, brugt som fodbolde eller har fået sat ild til pelsen.

I begyndelsen koncentrerede plejestationen sin indsats om pleje og rehabilitering af de indleverede dyr. Dernæst iværksatte man en oplysningskampagne for skolebørn, som skulle lære dem, at dovendyr spiller en stor rolle for regnskovens økologi og for naturens balance generelt. Kampagnen har allerede haft betydning i Costa Rica, fortæller Judy Avey-Arroyo. Antallet af mishandlede dyr, der bliver indleveret til plejestationen, er faldet betydeligt.

I takt med at flere og flere dovendyr nåede frem til The Sloth Sanctuary, stod det klart, at den eksisterende viden om dovendyrenes biologi og udbredelse var ekstremt mangelfuld. Man vidste fx stort set intet om dyrenes adfærd, eller hvordan de udvikler sig i deres første leveår. Og da der ikke findes præcise bestandsopgørelser af mange af dovendyrarterne, ved man heller ikke, om nogen af dem er truet, og i givet fald hvor meget.

Forskerholdet fra Swansea University forsøger at rette op på dette. Voksne dyr, som udsættes i naturen igen, forsynes med avancerede radiosendere, der kan give detaljerede oplysninger om dyrenes bevægelser døgnet rundt. Overvågningen har afklaret et spørgsmål, der længe har plaget plejestationens ansatte.

Mens det har været problemfrit at genudsætte voksne dyr i naturen, har succesraten for unger været meget lille. Det er ikke svært at passe dem i fangenskab, men de kan ikke klare sig selv, hvis de derefter skal leve vildt.

Årsagen er, at ungerne er helt afhængige af at lære den rigtige kostplan. Det har nemlig vist sig, at dovendyr kun spiser bladene af otte-ti bestemte træer, på helt bestemte tidspunkter og tilmed i en bestemt rækkefølge. Mange regnskovstræer er giftige, men det ændrer sig i årets løb, så rækkefølgen er vigtig. Indtil videre er det kun voksne dovendyr, der kan lære ungerne det.

Men både forskerne og dovendyrpasserne har store forhåbninger til, at også det problem vil blive løst. Sker det, vil fremtiden for såvel Costa Ricas som resten af verdens dovendyr se meget lysere ud.

Judy Avey-Arroyo with sloth

Tyve år i frontlinjen for de langsomme dyr

Hvem: Judy Avey-Arroyo har med et hold medarbejdere drevet “The Sloth Sanctuary of Costa Rica” siden 1992.

Hvor: Reservatet og plejestationen ligger i Costa Rica i nærheden af kysten ud mod Det Caribiske Hav.

Hvad: På plejestationen bliver tilskadekomne og forældreløse dyr plejet og opfostret. Dyrene kan genudsættes i den omgivende skov, som er reservat for vildtlevende dovendyr.

Foto: Suzi Eszterhas/Minden Pictures

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: