Galleri: Naturens egen Noas ark

Mekongfloden i Sydøstasien flyder over 4000 km gennem områder, som har været lukket land for forskerne i årtier på gru nd af krig og uroligheder. Nu er der åbnet op for udforskningen, og det viser sig, at et utal af ukendte dyrearter har levet skjult, men godt i de ufremkommelige skovområder – ligesom mange arter, der er truede andre steder, har fundet et fristed her.

25. oktober 2011

Chavthou Thou springer op på klippen og stamper hårdt et par gange. Et stort klippestykke giver efter og rutsjer ned ad bjerget, mens den cambodjanske forsker står stille et øjeblik for at genvinde balancen.

Han har, som naturforsker for organisationen Flora and Fauna International, klatret rundt i Cardamombjergene i Pursatprovinsen i Cambodja tusindvis af gange før, så han ved, præcis hvor han skal træde for at slippe uden om landminer, giftige planter, torne og løse klippesten.

“Så træder jeg ikke på den på vejen tilbage,” forklarer han, inden han ubesværet fortsætter opad. Over ham lukker træerne den steghede cambodjasol ude, og den næsten usynlige sti, Chavthou følger, går stejlt opad og er ofte blokeret af grønne planter, som han slår ned eller til side med en kæp.

“Når man er videnskabsmand her, gælder det både om at have en god kondition og en god hjerne,” siger han spøgefuldt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: