Octopus

Blæksprutte helgarderer sig seksuelt

En særlig blæksprutteart lægger sæd på både hunner og hanner. Så behøver den ikke kunne kende forskel.

5. juli 2012

Til undren for biologerne fastgør hannen af den 12 centimeter lange blæksprutteart Octopoteuthis deletron sine spermatoforer – små pakker med sæd – på såvel hanner som hunner. Nu mener et forskerhold fra Monterey Bay Aquarium Research Institute i USA at have fundet årsagen. Ifølge forskerne, der dels har studeret døde eksemplarer, dels videooptagelser af blæksprutten, griber blæksprutten enhver chance for parring.

Arten er ikke talrig, og hvert individ lever for sig selv i Stillehavet på vanddybder fra 400 til 800 meter, hvor det er umuligt for den at se, om den møder en han eller en hun. Derfor helgarderer den sig ved at placere sine sædpakker på alle de artsfæller, som den møder i parringssæsonen. Hunnen absorberer sædcellerne gennem huden.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: