Hunnen er 40.000 gange større end sin mage

Lille blækspruttehan er reduceret til sæddonor

1. september 2009

For første gang har forskere set et levende eksemplar af den sjældne han hos tæppeblæksprutten. Hannen vejer kun et kvart gram og har en længde på 2,4 cm. En stærk kontrast til den ti kg tunge hun, der bliver op til to meter lang. Når tæppeblæksprutterne skal parre sig, får det fatale konsekvenser for hannen. Han fylder en særligt tilpasset arm med sæd, hiver armen af og tilbyder den til hunnen, hvorefter han driver ud i den visse død. Hunnen gemmer armen med sæden, til hun er klar til at lægge æg. Den lille han forsvarer sig mod rovdyr ved at rive føletrådene af giftige gopler. Det giver ham et effektivt våben, der skræmmer fjenderne væk, men mødet med en mage overlever han altså ikke.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: