Fremtiden bliver sur for koralrevene

1. september 2009

Inden århundredets slutning vil 98 procent af klodens koralrev være badet i havvand, der er så surt, at korallerne nedbrydes hurtigere, end nye kan dannes. Et internationalt forskerhold er nået frem til den deprimerende konklusion på basis af computerberegninger over den nuværende tendens i CO2-udledning. Forskerne baserer endda deres beregninger på de mest forsigtige forudsigelser fra FN’s klimapanel, IPCC. Problemet er, at havene opsuger omkring en tredjedel af atmosfærens CO2. Det forandrer havets grundlæggende kemi, fordi CO2 i vand bliver til kulsyre, der nedbryder korallernes kalkskelet. Det har ikke kun betydning for dykkerturister – revenes økosystemer er blandt andet grundlaget for meget fiskeri.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: