nb_u07 Great White Shark

Hajangreb skyldes statistik

To hajangreb inden for to dage i Australien har skabt fornyet fokus på blodtørstige hajer. Angrebene er en naturlig følge af indbyggertallene, siger forskerne.

12. februar 2015 af Carsten Nymann

En 41-årig surfer døde i ugens begyndelse i New South Wales i Australien efter at være blevet angrebet af en stor, indtil videre uidentificeret haj.

To dage forinden blev en anden surfer angrebet i samme område, dog uden at episoden kostede vedkommende livet.

Hajangreb følge af større befolkning

Ifølge forskerne er en stigning i antallet af rapporterede hajangreb en simpel følge af, at Australiens indbyggertal siden 1990 er steget fra 17 millioner til 23 millioner.

“Der er flere af os, og deraf følger, at flere mennesker bevæger sig ud i vandet,” siger Dr. Daniel Butcher til nyhedskanalen ABC.

Med det seneste angreb er antallet af dødelige hajangreb i Australien kommet op på fem inden for de seneste 12 måneder.

25-årige Bethany Hamilton er en af de surfere, som har overlevet et hajangreb. Hun mistede i 2003 sin venstre arm, men vendte tilbage til surfingen, efter hun var kommet sig. Foto: Jarvis Gray/Shutterstock.

Hajangreb er fortsat sjældne

Globalt set er risikoen for hajangreb dog fortsat ikke proportional med den medieopmærksomhed, episoderne trækker.

Ifølge tjenesten Shark Attack File blev 118 angreb anmeldt på verdensplan i 2014, men ikke alle er bekræftet – i 2013 fandt 72 bekræftede angreb sted.

Kun tre ud af knap 400 nulevende hajarter er kendt for uprovokerede angreb på mennesker: Tigerhajen, Tyrehajen og Den store hvide haj.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: