grønlandshaj

Kæmpehaj kan blive helt op til 400 år

Grønlandshajen har hidtil levet i skyggen af sine blodtørstige brødre, men ny forskning viser, at den overlever dem alle med længder. Hajen har en levealder på mindst 272 år.

12. august 2016 af Karine Kirkebæk

En grønlandshaj, der lever i dag, kan have levet på samme tid som Napoleon.

Det har forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet i Danmark netop påvist i tidsskriftet Science.

Ved hjælp af kulstof-14-dateringer i hajernes øjelinser og deres kemiske sammensætning har de fundet en metode til at aldersbestemme den store og delvist blinde dræber. For vævet i hajens øjelinse har ikke forandret sig, siden den blev født.

Verdens ældste hvirveldyr

Undersøgelserne af 28 døde grønlandshajer har vist, at hajen er verdens længst levende hvirveldyr, som er kendetegnet ved at have en rygsøjle og dækker over alt fra fisk til mennesker.

Grønlandshajen kan blive mindst 272 år og muligvis helt op til 400 år.

Har hud med tænder

Forskerne har indtil nu vidst ganske lidt om den mystiske kæmpehaj. For 50 år siden fastslog fiskeribiolog Paul Marinus Hansen, at den kun vokser få centimeter over adskillige år.

Hajen foretrækker koldt vand og lever derfor især i de arktiske egne, hvor de største kan blive op til syv meter lange.

Grønlandshajen strejfer ensomt rundt i de kolde have, og den er delvist blind, fordi en lille parasit ofte gnaver af deres hornhinder, hvilket ødelægger hajens syn.

Det store rovdyr har også en bemærkelsesværdig indpakning, da skindet er beklædt med en slags skarpe tænder. Det får den til at føles som groft sandpapir.

Polarhavets dræber

Læs mere om den utrolige dræber fra de kolde have her:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: