Fish at reef

Har havdyrs farver en funktion?

I havet har dyr ofte kraftigere farver end på land. Hvad er årsagen til det?

Generelt gælder det, at dyr har kropsfarver, fordi de enten ønsker at blive set eller vil undgå at blive set. Mens camouflagefarver skjuler dyret for rovdyr eller deres bytte, gør iøjnefaldende farver dyret genkendeligt for artsfæller eller signalerer, at det er farligt.

I havet opfører sollyset sig anderledes end på landjorden, og havdyrene har tilpasset deres farver til forholdene. I havet udviskes lyset gradvist for hver meter, man dykker ned. Hvor meget afhænger af vandets klarhed, men ved cirka 1000 meters dybde er alt lys væk, så her kan dyrene intet se uden hjælp fra lys.

Glowing fish

De enkelte farver i sollyset absorberes i forskellig grad af vandmasserne. Rød er den første farve, der forsvinder. Rød yder således en vis camouflage, og mange blæksprutter og fisk er derfor røde. Blå når længst ned, men ved cirka 90 meter er den stort set også væk. På de dybder er dyr derfor ofte blålige eller sorte.

Jumping swordfish

I havet kan dyr desuden blive set både oppefra og nedefra. Og her spiller lyset også en rolle. Mange havdyr har en hvid bug, der gør dem usynlige set nedefra, og en mørk ryg, der gør dem svære at se ovenfra.

I koralrev lever der et utal af arter, men ofte er der kun få individer af hver art. For at kunne genkende artsfæller, fx i forbindelsemed parring, har koralrevsfisk ofte kraftige farver.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: