Delfinmor

Delfinmor synger for sin ufødte baby

Den lille delfin lærer gennem sang sin mors stemme at kende inden fødslen

16. august 2016 af Tobias Hjortkjær Schultz

Det er ikke kun menneskemødre, der synger for den endnu ufødte baby i livmoderen. Delfiner gør det med stor sandsynlighed også.

Det er konklusionen på et nyt studie fra University of Southern Mississippi.

Det viser sig, at den vordende delfinmoder synger sit eget ‘navn’ for det voksende foster.

Husk mit navn

Hver delfin har nemlig et unikt signaturkald – eller navn – som den bruger i sin flok. I de sidste to uger af graviditeten, ’synger’ moderen sit ’navn’ igen og igen. Sandsynligvis for at vænne den ufødte, men færdigudviklede kalv til mors stemme og for at lære den sit ’navn’.

Det er som sådan ikke noget nyt, at vordende delfinmødre er betydeligt mere snakkesalige op til fødslen af deres kalve.

Se delfinfødsel herunder:

På bassinkanten

  • Der er tidligere blevet gættet på, at syngeriet er en del af en læringsproces for babyen, men det er første gang, vi har studeret det intensivt, siger Ph. D-studerende Audra Ames, som har tilbragt to måneder omkring fødslen med at følge og lytte til en 9 år gammel delfins sang til sin ufødte baby.

Audra Ames har også iagttaget, hvordan moderen med sin sang til kalven angiveligt har opfordret den til at lave sit eget signaturkald. Det lykkedes efter cirka to uger.

Feltstudiet fandt sted i en amerikansk forlystelsespark, som huser en flok på fem voksne delfiner.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: