Whale 16/2014

Gråhvalen jagter føde 10.000 km væk

Hvaler i Stillehavet sætter unger i verden ved Californien. Når ungerne bliver større, svømmer de samme hvaler til Alaska for at finde føde. Hvaler tilpasser sig - lige som havets andre dyr - de af og til ekstreme forhold, havet byder dem.

7. oktober 2014

Ekstreme forhold kræver ekstrem tilpasning. For at klare sig under de ekstreme forhold i havet må dyrene tilpasse sig og finde nicherne. Det gælder ikke mindst for havets hvaler.

Der er stor forskel på miljøet og levevilkårene i havet. Nogle steder er vandet koldt, klart, dybt og fyldt med plankton og småfisk, så der er rigeligt med føde. Andre steder er vandet varmt, lavt og sikkert, men til gengæld uden de store fødemængder.

Hvaler svømmer 10.000 km for at fodre ungerne

Nogle dyr har forstået at udnytte fordelene ved begge steder, men så er den eneste løsning også at begive sig ud på lange årlige vandringer – og ingen gør det bedre end gråhvalen i Stillehavet.

Gråhvaler får deres unger i det lave, varme vand i den Californiske Havbugt. Her er der sikkert for ungerne, og på grund af de høje temperaturer, er det ikke noget problem, at de endnu ikke har opnået forældrenes tykke spæklag.

Men der er ingen føde at finde ved Californien, og selvom hunnerne har lagt sig et tykt spæklag til, som de kan tære på, og producere mælk til ungerne fra, er de nødt til at finde føde, når ungerne vokser til. Og man finder ikke føde i større mængder end i farvandet mellem Alaska og Asien i de arktiske dele af Stillehavet.

Det kræver bare en svømmetur på 8-10.000 km for at nå frem. Og en lige så lang tur sydpå, når det næste hold unger skal sættes i verden.

Hvaler lytter sig frem

Vand leder lyd betydeligt bedre end luft, og koldt vand leder lyde bedre end varmt vand. Når man kombinerer det med, at mange af de store hvaler er i stand til at frembringe nogle af naturens mest larmende lyde, har det åbnet for muligheden af, at dyrene rent faktisk kan høre hinanden på flere tusind kilometers afstand.

Eller rettere, sådan har det formentlig været på et tidspunkt, men undersøgelser af hvallyde siden 1960’erne har vist, at hvalerne har ændret frekvensen af deres lyde i takt med, at den internationale skibstrafik er steget.

Hvalernes lydfrembringelser er blevet dybere, så de kan høres på baggrunde af det konstante tæppe af hvid støj, som menneskenes aktiviteter frembringer. Det er derfor ikke sikkert, at dyrene kan høre hinanden på lige så stor afstand som før.

Læs mere om hvaler og andre havdyr i Illustreret Videnskab

I artiklen "Havets bedste opfindelser" kan du læse meget mere om sejlfisken, der svømmer 100 km/t, havslangen, der kan holde vejret i dybet i 2 timer og andre af havets skabninger, der har måttet tilpasse sig de ekstreme forhold med sindrige opfindelser.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: