Hvalers øjne bestemmer alder

Hvordan kan øjet afsløre en hvals alder?

Hvaler er enorme dyr og kan blive meget gamle. Men hvordan aldersbestemmer man egentlig havets kæmper?

8. september 2015

Aminosyrer daterer alder på hvaler

Dateringsmetoden er avanceret, men enkelt fortalt har aminosyrer i øjet en halveringstid på samme måde som radioaktive stoffer. Et dyrs øje kan derfor med rimelig sikkerhed afsløre dets alder.

Aminosyrer, som bl.a. er byggesten til proteiner, er asymmetriske og kan eksistere i to former, L-aminosyrer og D-aminosyrer, der er spejlbilleder af hinanden på samme måde, som venstre hånd er spejlbilledet af højre hånd. L står da også for laevus, som er latin for venstre, mens D står for dexter, som betyder højre.

Når øjet dannes i hvalfosteret, indeholder dets linsekerne udelukkende L-aminosyrer. Men i takt med at hvalen bliver ældre, ændres nogle af L-aminosyrerne til D-aminosyrer.

Omdannelsen sker uhyre langsomt og fortsætter med jævn hastighed livet igennem, så ved at bestemme den relative mængde af de to spejlformer af aminosyrer kan hvalens alder vurderes.

Strandede hvaler kæmper for livet

I efteråret 2010 strandede over 70 hvaler på den nordvestligste spids af New Zealand. Følg den tre døgn lange kamp for at redde hvalernes liv:

140 år gammel hval

I 2010 undersøgte forskere øjet på en finhval, som var strandet i Vejle Fjord.

Aminosyremetoden afslørede, at hvalens alder var ca. 140 år. Det er dermed verdens ældste kendte finhval.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: