whale cutting

Videnskabens værste jobs: Hvalopskærer

Biologer skærer i råddent og stinkende hvalkød i håb om at kunne afsløre hvalernes dødshistorie.

20. november 2013 af Antje Gerd Poulsen

Lugten af rådden fisk – selv en lille en – er overvældende, men alligevel intet imod lugten fra en rådden hval. Alligevel er der folk, som ikke bare udsætter sig for lugten i timevis, men også påtager sig at skære dyret op, så de får det ildelugtende hvalblod og olie smurt langt op ad arme og ben.

Hvaler får dødsattest

Overalt i verden, hvor hvaler jævnligt strander og dør på en kyst, rykker hval-opskærerne ud. Det er som regel et team af marine-biologer med hjælpere, som præcis ved, hvordan de skal gribe opgaven an. De kommer fra universiteter, akvarier eller andre forskningsinstitutioner og har manualer for arbejdet.

Iført gummi-dragter og med lange knive skærer de først store strimler af hvalen, inden de skærer organerne fri og tager prøver af dem for bagefter at studere dem i laboratoriet og udfærdige en dødsattest. Hver strandet hval bidrager på den måde til videnskaben.

Lugten af rådden hval

Det sker også, at teamet slår en strandet hval ihjel, for at den ikke skal lide en langsom død. Hvalopskærerne kommer selv til at lugte af rådden hval – en lugt, som man ikke uden videre kan vaske af.

Se en hvals mave eksplodere i Holland april 2013

Læs mere: Videnskabens værste jobs

Læs artiklen i Illustreret Videnskab nr. 18/2013. Som abonnent på bladet kan du downloade den ved hjælp af knappen nedenfor.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: