Hvordan udvider en rur sin skal?

“Jeg har i flere år spekuleret på, hvordan rurer udvider deres skaller. De sidder jo helt fast på underlaget, så de kan ikke bare føje et nyt lag til kanten, ligesom muslinger gør. Opløser de deres grundflade et øjeblik, eller sprænger de skallen og kitter den sammen igen?”

1. september 2009

Første gang man kigger nærmere på en rur, kan det være svært at se, at det overhovedet er et levende væsen. De små hvide pyramideformede skaller, der sidder på bundgarnspæle, bådebroer og sten i vandkanten, ligner nærmest geologiske formationer. Skallerne er både hårde og skarpe, og hvis man ikke passer på, kan man rive sig slemt på dem. Selve ruren sidder inde i midten af sit bygningsværk. Dyret ligner nærmest en lille reje og sidder fast med hovedet i bunden af sin skal. Når vandet stiger, og skallerne bliver oversvømmet, åbnes nogle plader, der danner et låg i toppen af pyramiden. Derefter stikker ruren sine lange børsteformede ben ud i vandet og sigter spiselige småpartikler fra. Uanset hvor fast og sammenhængende en rurs skal virker, er det en del af en levende organisme, og det betyder, at skallen vokser i samme tempo som ruren. Dyret behøver ikke at skifte til en større skal, når den selv bliver større. Den skal heller ikke rive skallen ned og bygge en ny skal op igen, når der begynder at blive pladsmangel. Indersiden og bunden af en rurs skal er beklædt med et tyndt vævslag, der er i stand til at udskille kalk. Desuden er de enkelte plader i skallen ikke fuldstændigt tæt forbundet med hinanden. Når ruren vokser, afsætter dette vævslag et tyndt lag kalk på indersiden af pladerne og på deres nederste kant. Resultatet er, at pladerne gradvist bliver større og større og således uden problemer giver plads til den voksende rur.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: