Sense-deprived seal

Knurhår er sælens sjette sans

Sælens knurhår er et lige så effektivt sanseværktøj som delfiners ekkolokalisering.

28. februar 2011

Et halvt minut efter at en fisk er svømmet forbi, kan sælens knurhår stadig afgøre, hvilken retning den svømmede i. Det konkluderer forskere fra Syddansk Universitet og Universität Rostock i Tyskland på grundlag af et forsøg med en spættet sæl.

Når fisk svømmer igennem vandet, efterlader de et spor af strømhvirvler.

Ved forsøget, der foregik i et bassin, fik sælen dækket øjne og ører, så den alene kunne sanse ved hjælp af knurhårene. Forskerne trak en plasticfiskehale gennem vandet mod højre eller venstre, mens sælen havde hovedet over vandet. Derefter fik den lov at dykke ned efter “byttet”. Efter 20 sekunders pause svømmede den i den rigtige retning i 90 pct. af tilfældene. Selv efter 35 sekunder var succesraten 70 pct. Det gør knurhårene til et lige så effektivt sanseværktøj som delfiners ekkolokalisering.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: