seals with tracking device

Myldretid i dybet

I det hele taget har små organismer vist sig at kunne rumme gigantiske overraskelser. Ud for Mauretanien havde små polypdyr bygget et 400 km langt ukendt rev. Og langs Den Midtatlantiske Højderyg udspiller verdens største myldretid sig om aftenen.

7. november 2011

I det hele taget har små organismer vist sig at kunne rumme gigantiske overraskelser. Ud for Mauretanien havde små polypdyr bygget et 400 km langt ukendt rev. Og langs Den Midtatlantiske Højderyg udspiller verdens største myldretid sig om aftenen, når ufattelige antal smådyr fra 400-700 meters dybde svømmer op til overfladen. Ved solopgang synker smådyrene atter nedad, sandsynligvis for at undgå rovdyr, som jager om dagen.

Men også store dyr har man lært nyt om. Under projektet blev 23.000 dyr udstyret med måleinstrumenter, så biologerne via satellit kunne følge deres vandringer. De systematiske målinger afslørede mange biologiske hovedveje, gydepladser, parringsområder – og områder, som biologerne ikke aner, hvad dyrene bruger til. Den nye viden om opholdssteder og vandringsruter kan hjælpe med at etablere nye fredede områder.

Selv dyr uden måleinstrumenter fik ikke lov til at gemme sig i de umådelige vandmasser. Med et særligt akustisk sonarsystem dannede forskerne et lydbillede over livet i et stort område ud for det nordøstlige USA, hvor de bl.a. lyttede sig frem til en enorm sildestime. Sonarbillederne blev opdateret hvert minut, så forskerne kunne følge, hvordan millioner af sild svømmede op fra havbunden i småstimer og på under en time samledes til en stime stor som Manhattan.

Arternes udbredelse er forskellig

Der er stor forskel på arternes udbredelse. Nogle er kosmopolitter med en næsten verdensomspændende udbredelse som sabeltandfisken. Biologerne fandt arten i hvert fjerde af alle undersøgte områder. Et utal af arter findes derimod kun i et enkelt område. Halvdelen af alle arter ud for New Zealand forekommer fx ikke andre steder. Andre arter invaderer derimod nye områder – fx udvider mange arktiske dyr i disse år deres udbredelse mod nord, sandsynligvis som en følge af global opvarmning.

Med ti års målinger og flere end 2600 videnskabelige artikler har Census of Marine Life samlet det største datasæt nogen sinde over livet i havet. Trods de enorme anstrengelser, højteknologisk udstyr og en målrettet indsats er havbiologerne alligevel ikke færdige. De mangler stadig data fra en femtedel af verdenshavet, og for store områder har de kun ganske få oplysninger. Biologerne vurderer desuden, at de kun kender halvdelen af alle arter ud for Antarktis, og at de stadig mangler at beskrive 75 procent af arterne i de dybe dele af Middelhavet og 80 procent af arterne ud for Australien.

Projektet har ikke blot afsløret nye sider af livet i havet. Det har også givet eksperter fra hele verden mulighed for at samarbejde. Det har udviklet helt nye teknologier til at undersøge havets organismer, og det har samlet en uhørt stor mængde data i en samlet database. Derved danner projektet også grundlag for bedre at kunne undersøge effekten af fiskeri, forurening, klimaforandringer og andre af nutidens og fremtidens trusler mod havlivet. Men det får ikke biologerne til at stoppe her. De fortsætter ufortrødent i håb om at afsløre endnu flere hemmeligheder om havet og dets forunderlige beboere.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: